Foto: Allan Nørregaard
Send artiklen Forfatter vil klage over specialskole til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Forfatter vil klage over specialskole
Andre læsere anbefaler:
Lynge: Specialskolen Maglebjergskolen på Kokkedalen i Lynge har ikke fået lavet en lovpligtig undervisningsmiljøvurdering (UMV), siden Frederiksborg Amt eksisterede, selvom skolen ifølge Undervisningsmiljøloven skal udarbejde en ny mindst hver tredje år. Det hævder forfatter og samfundsdebattør Kristian Kristiansen, der truer Allerød Kommune med at gå til Undervisningsministeriet, hvis ikke den tager affære.
I et brev sendt til medlemmerne af byrådet gør Kristian Kristiansen, der er bosat på Fyn, opmærksom på problemet og skriver, at det primært er skoleledelsens ansvar, at der er "styr på sagerne".
Flere relevante nyheder I et brev sendt til medlemmerne af byrådet gør Kristian Kristiansen, der er bosat på Fyn, opmærksom på problemet og skriver, at det primært er skoleledelsens ansvar, at der er "styr på sagerne".
- få nyhedsbrevet
- Men når dét nu (som her) ikke kan være sådan, er det selvfølgelig overordnet kommunens ansvar at drage omsorg for, at lovens krav overholdes, skriver Kristian Kristiansen i sit brev.
Han fortæller desuden, at han både over for skolen og kommunens chefkonsulent har gjort opmærksom på den manglende UMV. Kommunen skulle imidlertid have svaret ham, at "det er kommunens opfattelse, at vi lever op til vores forpligtelse i henhold til de krav, der er stillet".
Det lykkedes ikke tirsdag at få fat på Maglebjergskolens ledelse, der er på påskeferie. På skolens hjemmeside kan man læse en udateret UMV, der, som Kristian Kristiansen hævder, stammer fra tiden før 2007, hvor Frederiksborg Amt endnu var en realitet.
Skoleudvalgsformand Nikolaj Bührmann (SF) betegner henvendelsen fra forfatteren som en "ikke så stor sag".
- Men nu har vi fået denne reaktion, og derfor reagerer vi selvfølgelig. Jeg har derfor bedt om, at vi til næste møde i Skoleudvalget efter påske får en mundtlig redegørelse omkring sagen, siger udvalgsformanden.








