Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Allerød
22. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Omkring 50 forældre, pædagoger og børn fra Børnehuset Vestvej marcherede torsdag aften til byrådsmøde for at vise deres utilfredshed med, at politikerne har valgt at lukke institutionen til marts næste år.
Foto: Allan Nørregaard
Allerød - 28. september 2012 06:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Forældre konfronterede byråd med fakler og frustrationer til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Forældre konfronterede byråd med fakler og frustrationer

Andre læsere anbefaler:
Allerød: - Hvorfor er det, at vi skal lukkes?

Sådan lød essensen af de mange spørgsmål, som forældre og børn fra Børnehuset Vestvej havde til Allerøds byrådspolitikere, da de i går mødte op foran rådhuset inden byrådsmøde. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Før byrådsmødets start var den omkring 50 personer store gruppe af forældre, børn og pædagoger mødtes i børnehaven, hvorfra de gik i samlet flok, med bannere og fakler, til rådhuset.

Her stillede flere af politikerne sig udenfor for at høre på forældrene, der ikke er enig i beslutningen om at lukke Vestvej den 1. marts næste år på grund af det faldende børnetal.

- Det er en stille protest, som handler om, hvorfor de har besluttet at lukke Vestvej. Vi er ikke enige i, at det er det rigtige at gøre. Mangfoldigheden i Allerød går tabt, hvis man lukker de små institutioner, sagde forældrebestyrelsesmedlem Sanne Beckmann, der havde taget opstilling foran rådhuset med et to meter bredt banner, der advarede imod storfrift på børneområdet.

Allerød Kommune sparer 700.000 kroner ved at lukke Vestvej, der huser 23 vuggestuebørn og 21 børnehavebørn. Lukningen er en del af budgetforliget, der for nylig blev indgået af alle parter i byrådet.

Børnehuset Vestvej er samtidig med at være et af Allerøds mindste og blandt de mest populære steder af få passet børn.

Derfor føler mange forældre ligesom personalet, at politikerne har tænkt i ren økonomi og ikke børn.

De fleste fra fakkeloptoget trak også med ind i byrådssalen for at stille flere spørgsmål til borgmester Erik Lund (K) og resten af byrådet.

- Vi forældre vil gerne have nærhed, når det handler om vores børn og ikke store institutioner. Hvordan kan det så være, at I gør præcis det modsatte? lød et af spørgsmålene fra de tydeligt oprørte forældre, der efter flere af spørgsmålene viste deres opbakning med klapsalver.

Borgmester Erik Lund forsvarede sig med, at besparelserne på børneområdet var nødvendige på grund af det færre antal børn, der de kommende år vil komme i vuggestue og børnehave.

Han sendte dog også flere spørgsmål videre til de politiske partier selv, der "må svare på deres egne vegne, da det er dem, der har indgået budgetforliget", sagde Erik Lund.
Forældre konfronterede byråd med fakler og frustrationer
Omkring 50 forældre, pædagoger og børn fra Børnehuset Vestvej marcherede torsdag aften til byrådsmøde for at vise deres utilfredshed med, at politikerne har valgt at lukke institutionen til marts næste år.
Foto: Allan Nørregaard

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Allerød



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Kontakt redaktionen