FC Nordsjælland kunne juble efter Nicolai Stokholms (i midten) scoring til 1-0 og senere over den endelige 3-0-sejr over FC Midtjylland i starten af december sidste år. Men den kamp var et af de få lyspunkter i Farum Park for hjemmeholdets fans i efteråret, hvor de seneste seks kampe kun bød på en enkelt sejr. Det skal der helst laves om på, hvis FC Nordsjælland skal kravle længere op i tabellen, som klubben håber på.
Send artiklen For nemt at blive væk fra Farum Park til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
For nemt at blive væk fra Farum Park
Fodbold: FC Nordsjælland oplevede i løbet af efteråret, at der kom flere og flere tilskuere i forhold til tidligere sæsoner, men resultatmæssigt var det ikke godt, da der blev tabt for mange kampe på eget græs.
Nu kommer Esbjerg på besøg i forårets første kamp i Farum Park, og netop Esbjerg tog godt for sig af gæstfriheden i efteråret, hvor FC Nordsjælland blev knust 4-0 den 20. september.
- Vi har ikke været så flinke ved vores hjemmebane, siger FCN-træner Morten Wieghorst.
Nu kommer Esbjerg på besøg i forårets første kamp i Farum Park, og netop Esbjerg tog godt for sig af gæstfriheden i efteråret, hvor FC Nordsjælland blev knust 4-0 den 20. september.
- Vi har ikke været så flinke ved vores hjemmebane, siger FCN-træner Morten Wieghorst.
- Vi snakker meget om, at vi gerne vil have flere fans på stadion, og der blev gjort et kæmpe stykke arbejde sidste år, hvor vi oplevede stigende tilskuertal på hjemmebane, men resultaterne fulgte ikke med. Det var vi alle sammen meget kede af.
Så hvis nogen af de fodboldfans, der kom til Farum i efteråret lige tænker sig om en ekstra gang, inden de sætter sig til rette i Farum Park igen, kan man ikke sige så meget til det. Men Morten Wieghorst vil gøre meget for, at folk ikke tvivler på, om de skal komme til Superligabold i det nordsjællandske.
- Det er vigtigt, vi får en bedre hjemmebanestatistik i foråret. Det vil også kunne aflæses i tabellen, hvis vi kan blive lige så gode hjemme, som vi var ude. Vi er fuldt ud bevidste om, at vi skal gøre det sværere for folk ikke at komme til fodbold igen, siger Wieghorst.















