Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Ringsted
23. maj 2012
Foto: Bax Lindhardt
Ringsted - 15. juli 2009 12:59
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Fønsbys bordel genåbnet til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Fønsbys bordel genåbnet

De seksuelle aktiviteter er genoptaget på Huginsvej 6 i Ringsted - det bordel, der er blevet knyttet til Anni Fønsby og midt i april blev ransaget i forbindelse med, at hun blev anholdt og fængslet.

Kort efter anholdelsen lukkede bordellet, ligesom en række andre bordeller, Anni Fønsby mistænkes for at stå bag.

Mens to af bordellerne - dem i Århus og Odense - hurtigt åbnede igen, har der været lukket i de andre. Bordellet i Ringsted hedder Ringstedmodellerne, og stedets hjemmeside, der forsvandt fra nettet kort efter anholdelsen, er nu igen aktiv. Og i Ekstra Bladet annonceres det, at en 23-årig blondine kan træffes fra klokken 11 til 22.

Anni Fønsby - der har skiftet navn til Anni Katrine Brinch - er sigtet for rufferi, og hun skulle angiveligt have tjent et par millioner kroner alene på driften af bordellet i Ringsted. Hun blev løsladt midt i juni, og anklageskiftet ventes klar i løbet af et par uger, oplyser vicepolitikommissær Ulrik Lorenzen fra Fyns Politi, der leder efterforskningen.

Han fortæller, at der ikke nødvendigvis er noget mistænkeligt ved, at bordellet i Ringsted er genåbnet, nu hvor Anni Fønsby er blevet løsladt.

- Det er ikke ulovligt, at der er et bordel. Det er ulovligt at tjene penge på det, så man skal sondre mellem, hvem der står bag det. Og vi har hørt eksempler på, at det er nogle af pigerne, der driver det videre, og det er ikke ulovligt. Der er også andre bordeller, der er åbnet, mens hun sad inde, fortæller han.

Ulrik Lorenzen tilføjer, at det er op til de enkelte politikredse at følge udviklingen. Og det gør man også hos Midt- og Vestsjællands Politi, forsikrer lederen af stationen i Ringsted, Pia Fenger.

- Der er en afdeling i Roskilde, som holder øje med værtshuse og bordeller og med hvem der er indehaver. Og selvfølgelig holder de øje med det og er klar over det. Vi ved godt, hvad der foregår, bemærker hun.

Bygningen på Huginsvej 6 - den gamle brovægt - er ejet af firmaet H.A. Ejendomsinvest af 28. oktober 1975 ApS, der har Henrik Boksa som direktør. Han knalder dog røret på, da DAGBLADET henvender sig for at spørge til aktiviteterne på Huginsvej.
Fønsbys bordel genåbnet
Bordellet på Huginsvej er blevet genåbnet.
Foto: Thomas Krakau

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Ringsted



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Læs også RingstedNU.dk
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen