Kort før klokken halv seks om morgenen den 9. april 1940 blev Værløselejren angrebet af en eskadrille tyske Messerschmitt jagere, og efter fem angrebsbølger var mere end 90 procent af lejrens fly ødelagt på cirka 45 minutter.

Et dansk rekognosceringsfly på vej på vingerne blev skudt ned, og løjtnant V. Godtfredsen og sekondløjtnant G. F. Brodersen blev dræbt.

De frygtelige begivenheder er blot et enkelt kapitel i Flyvestation Værløses omtumlede historie, der startede som følge af et forsvarsforlig i 1909. I de følgende år blev stedet teltlejr for rekrutter for Hæren, og i 1934 startede udbygningen til en flyveplads.

Den 1. april 2004 blev store dele af aktiviteterne flyttet andre steder hen, og en æra i dansk militær flyvning var slut.

Som del et et nyt forsvarsforlig blev flyvestationen nedlagt, og de resterende aktiviteter flyttet andre steder hen.

Men flyvestationen kunne fortsat trække overskrifterne i aviserne, for daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) overdrog som led i kommunalreformen og tvangsægteskabet mellem Værløse og Farum kommuner flyvestationen til den nye Furesø Kommune. Denne "morgengave" blev dog aldrig åbnet, for politikerne - med veteranen Kurt Bork Christensen (V) i spidsen - advarede på det kraftigste mod, at Furesø overtog områderne. Der blev peget på blandt andet forureningsproblemer.

Historien om Flyvestation Værløse er dog også historien om en gigantisk arbejdsplads, om godt kollegialt sammenhold, om stor teknisk kunnen og om redningsaktioner og statsbesøg. For eksempel modtog statsminister Poul Schlüter (K) i sommeren 1989 selveste Paven.

Den 16. januar 2011 åbner Furesø Museer udstillingen "Bag Hegnet", der viser historien om flyvestationen.

Frederiksborg Amts Avis har tidligere skrevet om udstillingen.