Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
23. maj 2012
Danmark - 23. februar 2012 00:33
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Flest førtidspensionister i Udkantsdanmark til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Flest førtidspensionister i Udkantsdanmark

Landets førtidspensionister er skævt fordelt. Især fattige udkantskommuner har mange førtidspensionister.
Landets fattige udkantskommuner slås ikke kun med befolkningstilbagegang og svigtende skatteindtægter. Kommunerne bliver også oversvømmet af førtidspensionister, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

Flere af landets udkantskommuner med Lolland og Langeland i spidsen har dobbelt så mange førtidspensionister som landsgennemsnittet, mens rige kommuner i og omkring hovedstaden ligger langt under.

På Lolland er mere end 15 procent af befolkningen i den arbejdsduelige alder mellem 18 og 64 år på førtidspension.

Det skyldes dels, at kommuner som Lolland selv har mange svage kontanthjælpsmodtagere, der risikerer at ende på førtidspension, dels at mindst hver femte førtidspensionist er kommet udefra.

Borgmester i Lolland Kommune Stig Vestergaard (S) kender alt til disse problemer:

- Vi forsøger at få så mange ud af systemet som muligt - ikke mindst de unge. For os handler det om at få mange af dem i gang med en eller anden form for uddannelse, så de styrker deres mulighed for at komme i arbejde, siger han til Jyllands-Posten.

Kommuner som Guldborgsund, Morsø, Bornholm, Samsø og Odsherred er også placeret i top 10 over flest førtidspensionister, skriver avisen.

Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) mener, at der skal sættes ind med forebyggelse.

- Vi kan ikke forbyde folk at slå sig ned i disse kommuner, men vi kan forsøge at forebygge med en indsats blandt deres egne indbyggere, så vi minimerer antallet af unge, der ender på førtidspension, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Han peger på, at regeringen inden for den nærmeste tid vil fremlægge en reform på området.

- Det handler først og fremmest om at få flere af dem i gang med en uddannelse, og jeg tror, at regeringens kommende reformer vedrørende kontanthjælp og førtidspension vil hjælpe på at stoppe tilgangen af førtidspensionister, lyder det fra Carsten Hansen.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen