Finanspagten udløser ikke behov for folkeafstemning efter grundloven.

Sådan lyder vurderingen fra Justitsministeriets jurister, der dermed giver regeringen medhold i opfattelsen af, at der ikke vil være tale om suverænitetsafgivelse, og at pagten ikke i øvrigt rejser spørgsmål i forhold til grundloven.

Regeringen har allerede sikret sig flertal i Folketinget til at kunne tiltræde finanspagten, der skal sikre øget budgetdisciplin i EU.

Men Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har på forhånd sagt, at der klart er tale om suverænitetsafgivelse, hvorfor de allerede har krævet en folkeafstemning, før Danmark kan deltage.

Pagten blev vedtaget på EU-topmødet i januar og ventes underskrevet på EU-topmødet i Bruxelles i slutningen af næste uge.

Efter underskrivelsen skal pagten ratificeres i de mindst 25 lande, der ventes at deltage. Også i Irland presser oppositionen på for at få en folkeafstemning med henvisning til, at irsk tiltrædelse vil kræve en ændring af forfatningen.

Oprindeligt stod der i udkast til teksten, at de nye budgetkrav skulle skrives ind i deltagerlandenes forfatninger.

Det er blandt andet pres fra Danmark, der har gjort, at der er åbnet for, at ændringerne også kan gennemføres i såkaldt sekundær lovgivning, hvilket den danske regering vil gøre ved at vedtage en ny budgetlov.

Finanspagten er en udløber af de seneste års økonomiske problemer i eurozonen. Den sigter ikke mod at løse akutte problemer, men er et forsøg på at sikre større disciplin, så man forhindrer en gentagelse af kriserne i Irland, Portugal og Grækenland.

Aftalen er i første omgang indrettet på de 17 eurolande, men den blev i første omgang forsøgt forhandlet på plads som en udvidelse af EU's eksisterende traktater.

Men på grund af britisk modstand er den endt som en selvstændig traktat, der er en såkaldt mellemstatslig aftale indgået mellem 25 EU-lande. Udover Storbritannien står også Tjekkiet udenfor.