Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
23. maj 2012
Danmark - 22. februar 2012 15:43 Opdateret 22. februar 2012 16:20
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Finanspagten kræver ikke folkeafstemning til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Finanspagten kræver ikke folkeafstemning

Danmark afgiver ifølge Justitsministeriets jurister ikke suverænitet til EU ved at gå med i EU's finanspagt.
Finanspagten udløser ikke behov for folkeafstemning efter grundloven.

Sådan lyder vurderingen fra Justitsministeriets jurister, der dermed giver regeringen medhold i opfattelsen af, at der ikke vil være tale om suverænitetsafgivelse, og at pagten ikke i øvrigt rejser spørgsmål i forhold til grundloven.

Regeringen har allerede sikret sig flertal i Folketinget til at kunne tiltræde finanspagten, der skal sikre øget budgetdisciplin i EU.

Men Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har på forhånd sagt, at der klart er tale om suverænitetsafgivelse, hvorfor de allerede har krævet en folkeafstemning, før Danmark kan deltage.

Pagten blev vedtaget på EU-topmødet i januar og ventes underskrevet på EU-topmødet i Bruxelles i slutningen af næste uge.

Efter underskrivelsen skal pagten ratificeres i de mindst 25 lande, der ventes at deltage. Også i Irland presser oppositionen på for at få en folkeafstemning med henvisning til, at irsk tiltrædelse vil kræve en ændring af forfatningen.

Oprindeligt stod der i udkast til teksten, at de nye budgetkrav skulle skrives ind i deltagerlandenes forfatninger.

Det er blandt andet pres fra Danmark, der har gjort, at der er åbnet for, at ændringerne også kan gennemføres i såkaldt sekundær lovgivning, hvilket den danske regering vil gøre ved at vedtage en ny budgetlov.

Finanspagten er en udløber af de seneste års økonomiske problemer i eurozonen. Den sigter ikke mod at løse akutte problemer, men er et forsøg på at sikre større disciplin, så man forhindrer en gentagelse af kriserne i Irland, Portugal og Grækenland.

Aftalen er i første omgang indrettet på de 17 eurolande, men den blev i første omgang forsøgt forhandlet på plads som en udvidelse af EU's eksisterende traktater.

Men på grund af britisk modstand er den endt som en selvstændig traktat, der er en såkaldt mellemstatslig aftale indgået mellem 25 EU-lande. Udover Storbritannien står også Tjekkiet udenfor.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen