Melby: I Melby bor den tidligere lærer Peter Weide. Han er en af de få tusinde mennesker i verden, der har esperanto som modersmål. Opvokset i Tyskland lærte han fra sin far fra barnsben at tale flydende esperanto, der blandt tilhængerne længe har været udset til at blive et verdenssprog, som skal være med til at nedbryde de sproglige grænser og skabe mere samhørighed i den globale landsby.

Den mission er langt fra lykkedes. På verdensplan er det et fåtal millioner, der mestrer sproget, og det ærgrer Peter Weide, der selv underviser i esperanto. Han flyttede til Melby fra Hamborg i 1998, har undervist i esperanto i godt 40 år og er i Danmark noget af en kapacitet på området.

- Det er forkert, når folk siger, at esperanto ikke bliver talt verden over. Jeg kan finde esperantotalende mennesker over hele kloden, indleder Peter Weide, der dog gerne indrømmer, at man skal lede efter dem først.

Han taler selv sproget flydende og har det svært ved den latterliggørelse, der ofte skinner igennem, når snakken falder på nødvendigheden af et verdenssprog som for eksempel esperanto.

- Det er især her i Danmark, jeg mærker til den. Her tror alle, at bare man kan engelsk, så kan man klare sig overalt. Det er helt forkert, understreger han med et smil og peger på, at både tyskere, franskmænd, spaniere og kinesere er enige med ham.

Han erkender, at esperanto i dag er langt fra det verdenssprog, som der blev lagt op til.

- Verden af i dag ser desværre ikke behovet for esperanto, men vi gør os selv en bjørnetjeneste ved at fokusere så meget på engelsk her i Danmark, siger han og viser en undersøgelse, der peger på, at engelsk er så svært at mestre, at det som verdenssprog er langt fra optimalt.

- Er engelsk ikke ens modersmål, er man automatisk dårligere stillet. Derfor er esperanto langt bedre. Det er utroligt enkelt at lære, og bruger man blot et par timer om ugen, har man lært sproget på et halvt år, bedyrer han.

En af de helt store fordele ved esperanto er ifølge Peter Weide, at det er mere demokratisk.

- Esperanto søger at bevare de nuværende sprog, mens engelsk er den største sprogdræber vi har, da økonomiske interesser gør, at de store engelsktalende lande kan påtvinge andre lande at lære engelsk og derved udvande nationalsproget. Esperanto har derimod ingen kommercielle interesser.

Han peger også på, at esperanto kan give gode muligheder for kulturoplevelser, og man kan blandt andet ved hjælp af guidebøger finde frem til esperantotalende mennesker over hele kloden.

Det er muligt at læse artiklen her oversat til esperanto ved at trykke på dette link: Esperanto