Send artiklen Fatah og Hamas er enige om regering til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Fatah og Hamas er enige om regering
Andre læsere anbefaler:
De rivaliserende palæstinensere enes om, at præsident Mahmoud Abbas skal lede en overgangsregering før valg.
Under et møde i Qatar er palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, blevet enig med den rivaliserende organisation Hamas om, at han skal lede en overgangsregering, der skal forberede parlaments- og præsidentvalg.
Det oplyser repræsentanter for palæstinenserne, der ønsker at være anonyme, mandag morgen.
Flere relevante nyheder Det oplyser repræsentanter for palæstinenserne, der ønsker at være anonyme, mandag morgen.
- få nyhedsbrevet
- En aftale er indgået om at udpege Abbas til premierminister, indtil et valg har været holdt, siger en af kilderne, der har deltaget i mødet i Qatar.
Abbas og Hamas' leder, Khaled Meshaal, var begge mødt op i Qatars hovedstad, Doha, for at lægge sidste hånd på aftalen.
Abbas Fatah-fraktion og Hamas underskrev i april sidste år en forsoningsaftale, som blandt andet forudså et snarligt valg. Men forhandlingerne har varet længere, end parterne forudså.
Søndag aften sagde Fatahs talsmand, Azzam al-Ahmad, at parterne nu er enige.
- Vi er blevet enige om vigtigheden af, at der afholdes valg hurtigt og at fjerne enhver forhindring, der kan udsætte en afstemning, fortalte han.
Sidst der blev holdt valg blandt palæstinenserne var i 2006. Hamas vandt valget stort i Gaza-striben og introducerede et islamistisk styre.
I de mellemliggende år har der været kold luft mellem Fatah og Hamas. Det er navnlig spørgsmålet om fredsforhandlinger med Israel, der har skilt parterne.
Emnet har været på bordet under mødet i Qatars hovedstad, Doha, skriver nyhedsbureauet QNA.







