Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Ringsted
23. maj 2012

Fallulah på festival

"Fallulah", "Skipper-Just-Frost" og Springsteen-coverbandet "E-Street Jam" slutter sig nu til listen over optrædende kunstnere på Ringsted Festival.
Ringsted: Tre nye navne sikrer med deres musik en god blanding af pop, jazz og rock på scenerne til årets Ringsted Festival - "noget for hele familien", ville festivaldirektøren nok kalde det.

Dem, der har fulgt med i serien "Lykke" på DR, kender hendes sangstemme fra titelmelodien "Out of It".

I januar 2011 blev hun tildelt den prestigefulde P3 Pris. Sangerinden, der går under navnet Fallulah, er efterhånden blevet kendt for at lave musik med kant, som samtidig er "iørefaldende popmusik".

Hun begyndte allerede som fem-årig at skrive sine egne digte, og som 11-årig skrev hun sin første sang.

Trio vender tilbage

"Drengene" bag navnet "Skipper-Just-Frost" er kendt for deres seje klaverstil og Esben Justs sangstemme, som man efter sigende kan høvle gulv med.

Trioen vender i år tilbage til Ringsted Festival efter en pause fra festivalen, hvor de sidst optrådte i 2009.

Bandet spiller musik, der har rødder i New Orleans, Chicago og Cuba, og trioen har spillet på fyldte klubber og fået festivaler til at flippe ud siden 1998.

Ole Skippers bas sikrer det bundsolide groove, Søren Frost er trommeslageren, der holde beatet i gang, og Esben Just er pianisten og sangeren, der med kyndig hånd styrer aftenen.

Springsteen-kopier

"Så tæt på rockikonet Bruce Springsteen, at man skulle tro, han selv var der ...", lyder det i pressemeddelelsen, der offentliggør det tredje nye navn på festivalen i Ringsted.

E-Street Jam, som gruppen hedder, er kendt for at levere en eksplosion af dynamik, energi og spilleglæde.

Den består af syv rutinerede musikere, der spiller de rockede Springsteen-slagere som "Born in the USA", "Dancing in the dark" og "Glorry days", samt melodiøse ørehængere som "The River" og "Tougher than the Rest".
Fallulah på festival

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Ringsted


SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen