Sjælland: Energitilsynets pålagde 20. august 2009 E.ON, at de skulle ændre deres vedtægter, så der fremover kun kunne opkræves en udtrædelsesbetaling, svarende til prisen på ét års varmeforbrug, beregnet som et gennemsnit af de seneste tre års priser.

Begrundelsen var, at E.ON Danmark Varme ApS ikke er et forbrugerejet andelsselskab, hvorfor varmeværkernes anlægsgæld ikke kan væltes over på kunder, der opsiger fjernvarmen. Energitilsynet henviste til en landsretsafgørelse i deres tilkendegivelse 25. juni 2009 som førte til pålægget om et billigere farvel til fjernvarmen den 20. august 2009.

Samme dag klagede E.ONs direktør Tore Harritshøj til Energiklagenævnet. Anken blev sendt som en telefax, og selv om der dagen efter var bestyrelsesmøde hos E.ON Varme Danmark ApS fik bestyrelsen intet at vide om, at direktionen havde bestilt afgørelsen hos Energitilsynet og øjeblikkeligt anket den til Energiklagenævnet, med det formål at fastholde en høj betaling for at forlade E.ONs ni sjællandske fjernvarmeværker.

11. februar 2010 kom afgørelsen fra Energiklagenævnet, som underkender Energitilsynet ved at sidestille E.ONs varmeværker med de forbrugerejede varmeværker i forhold til udtrædelsesbetaling, hvilket betyder, at E.ON må opkræve udtrædelsesgodtgørelse af udtrædende kunder svarende til den enkelte kundens andel af den samlede gæld i varmeværket.

Det er en fordel for de kunder, som ikke opsiger fjernvarmen, at gælden pr. kunde, som bliver i værket, ikke stiger, når andre melder sig ud.

Men afgørelsen betyder samtidig, at E.ON kvit og frit får foræret varmeværket og retten til at levere varme til en pris de selv fastsætter i eksempelvis Terslev, hvis der opstår den situation, at alle kunder vælger at melde sig ud.