Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Frederikssund
25. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Europafestival 2012 Frederikssund: Irske unge piger underholder med en slags Riverdance med koste, mens landsmænd spiller til.
Foto: Maj-Britt Holm
Frederikssund - 25. juli 2012 04:15
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Europa er kommet til Frederikssund til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Europa er kommet til Frederikssund

Frederikssund: Der er europæisk stemning for alle pengene for dem, der lægger vejen forbi Kalvøen i Frederikssund i disse dage, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Tempofyldte irske violiner og unge piger i blåt, der svinger benene over koste i en afart af Riverdance på scenen. Publikum med en kold belgisk øl, og spanske gloser lyder i aftensolen.

Glem alt om at drømme sig ud i Europa i disse dage: Europa er kommet til Frederikssund med de godt 600 deltagere fra 13 europæiske landes byer, der deltager i Europafestivalen 2012, og den store p-plads på Kalvøen er for en kort stund et europæisk fællesskab med lokale frederikssundere og udenlandske gæster, som hygger sig sammen.

Hvert land har en træbod i stil med dem, der tidligere er brugt til stort julemarked på Torvet, og her kan man smage en spansk tapas, et snapseglas med Jameson whisky og finsk mørkt rugbrød med sirup, men man kan også få en snak uden stærke sprogkundskaber - viljen er nok.

Dorthe Kyster står foran Tysklands bod med Uwe og Sabine Pawlowski, som hun har boende i sit og gemalens bed & breakfast i Frederikssund.

- Som vikinger er det sjovt at opleve pladsen fra den side, og jeg vil gerne opfordre folk til at tage herned og hygge sig og opleve de unge mennesker fra andre lande, siger hun.

Det tyske par har været med til Europafestivalen i 10 år, og dermed har de besøgt mange af de byer, der deltager.

- Det politiske i EU og bankerne er kaput. Men Europa er mennesker - og ikke gæld, fastslår Uwe Pawlowski.

Irske John Walsh har været med fra starten i 1992 og var i Frederikssund to år efter, da byen første gang var vært for festivalen.

- Det irske folk har grundlæggende forpligtet sig til idéen om et forenet Europa, og det her giver mulighed for, at unge oplever traditionerne i andre lande, siger han, som er overrasket over Frederikssund forandring fra lille til stor by med shoppingcenter, nye store bygninger og infrastruktur.

Onsdag aften er der vikingeopvisning på Kalvøen, og torsdag og fredag kan man også møde europæerne, inden de rejser hjem lørdag.
Europa er kommet til Frederikssund
Europafestival 2012 Frederikssund: Tyske Uwe og Sabine Pawlowski med Dorthe Kyster, Frederikssund, foran Tysklands bod.
Foto: Maj-Britt Holm

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Frederikssund



Kontakt redaktionen
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk