Et nyt tag til huset er et stort projekt
Hvis taget trænger til udskiftning, så giver det dig samtidig chancen for at forbedre dit hus. Det oplyser bolius.dk.
Et tag skal holde til meget og er den mest udsatte del af dit hus. Samtidig er et tæt tag forudsætningen for, at du kan holdet dit hus sundt. Et dårligt tag kan blive rusket løs i stormvejr eller det kan være årsagen til, at du får alvorlige råd- og svampeskader overalt i huset, hvis der trænger vand ind. Derfor er det vigtigt at skifte taget, hvis det er i dårlig stand.
Et tag skal holde til meget og er den mest udsatte del af dit hus. Samtidig er et tæt tag forudsætningen for, at du kan holdet dit hus sundt. Et dårligt tag kan blive rusket løs i stormvejr eller det kan være årsagen til, at du får alvorlige råd- og svampeskader overalt i huset, hvis der trænger vand ind. Derfor er det vigtigt at skifte taget, hvis det er i dårlig stand.
Men den store tur som en tagrenovering indebærer, giver dig også chancen for at inddrag tagrummet til beboelse, forbedre din isolering, bygge kviste eller få lys ind fra oven.
- Det vil ofte være nødvendigt at ændre, reparere eller udskifte selve den konstruktion som bærer taget, og her bør du rådføre dig med en byggesagkyndig rådgiver for at være sikker på, at konstruktionerne opfylder bygningsreglementets krav, siger rådgivningschef Per Grunert, Bolius.
Et tag kan være tungt eller let
Et tag kan være tungt eller let, for eksempel tagsten af tegl, beton eller naturskifer tungere end eternit, tagpap og stålplader. Det er normalt ikke et problem at lægge et let tag i stedet for tagsten, men det er sværere at udskifte et let tag til et tungt. I det tilfælde er det altid en god ide at få ordentlig rådgivning først.De fleste tagbelægninger er ikke nok til at holde vand ude. Derfor skal der også lægges et undertag. Forkerte undertage eller dårligt udførte undertage er skyld i rigtig mange tagskader, så det kan ikke betale sig at spare her, oplyser bolius.dk.
Vælg tag efter arkitekturen
Ligesom med andre forbedringer af huset, så er det vigtigt, at det nye tag passer til husets stil. En palævilla med tagsten bør have et nyt tag, der svarer til det oprindelige ligesom sorte, glaserede tegl ikke passer til parcel- og murermestervillaer.Stor forskel i priser
Der er stor forskel i prisen per kvadratmeter og der følger også udgifter til isolering, undertag, tagrender og andet tilbehør, eventuelle reparationer på tagkonstruktionen, stilladser og arbejdsløn til håndværkerne, som er den største post.Det bør være en tagkyndig håndværker, der løser opgaven, da fejl kan have alvorlige konsekvenser for resten af huset. Du vil så også være dækket af hans ansvar og forsikring, hvis der opstår problemer.
Bolius.dk/tag
Fem grunde til at skifte tag
- Det nuværende tag kan ikke repareres- En større ombygning
- Tilpasning af tag til husets arkitektur
- Dårlig isolering
Kilde: Bolius
