For anden gang på godt to uger - torsdag ved 15.30-tiden - har Mission Afrika i Vestergade eftermiddag været udsat for kassedyk.
Foto: Susanne Søhuus.
Foto: Susanne Søhuus.
Send artiklen Igen: Et frækt kassedyk i Haslev til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Igen: Et frækt kassedyk i Haslev
Andre læsere anbefaler:
Haslev: To store drenge var torsdag lige efter skoletid meget interesserede i køkkentøjet i Mission Afrika i Vestergade - tidligere Sudan Genbrugs - og det flinke frivillige personale troede såmænd, at det var unge mennesker, der var på udkik efter noget billigt til deres første egen bolig, fordi de så omhyggeligt studerede priserne.
Men de havde ikke tænkt sig at købe noget, de holdt bare øje med, hvornår personalet havde opmærksomheden rettet mod andet end kasseapparatet, for pludselig - mens en af de frivillige stadig stod bag disken, men lidt fra kassen, og ekspederede en kunde, for de hen til disken og den ene bøjede sig frem og slog kassen ud og nappede en stor håndfuld pengesedler. Og så forsvandt de ellers i fuldt firspring hen ad Vestergade.
Flere relevante nyheder Men de havde ikke tænkt sig at købe noget, de holdt bare øje med, hvornår personalet havde opmærksomheden rettet mod andet end kasseapparatet, for pludselig - mens en af de frivillige stadig stod bag disken, men lidt fra kassen, og ekspederede en kunde, for de hen til disken og den ene bøjede sig frem og slog kassen ud og nappede en stor håndfuld pengesedler. Og så forsvandt de ellers i fuldt firspring hen ad Vestergade.
- få nyhedsbrevet
Men en politipatrulje var lynhurtigt på pletten, og ad uransagelige veje lykkede det kort efter at komme i kontakt med to ungersvende, der lige var "kommet hjem fra byen". De to nægtede ethvert kendskab til kassedykket, men det er lidt svært at forklare, hvorfor man opbevarer 750 kr stukket ned i en af sine strømper, når man lige så godt kunne have dem i sin pung eller lomme.
Så nu har politiet i første omgang haft en alvorlig snak med de to og deres forældre, og siden kommer de sociale myndigheder ind i billedet - og så skal man se, om den ene eller den anden skulle have kendskab til de to andre kassedyk, der har været i Haslev i den seneste tid. Netop onsdag for to uger siden var to unge inde i Røde Kors Genbrug i Jernbanegade, og den ene så på et tidspunkt sit snit til at tømme kassen. De to er endnu ikke fundet, og det er heller ikke de to, måske ikke de samme, som dagen før begik kassedyk i genbrugsen i Vestergade, det skete bare uden omtale. Så det er altså to gange på godt to uger alene i Vestergade, der er stjålet penge, som var samlet sammen til mere seriøse formål.
Men nu vil personalet i Mission Afrika sørge for, at det ikke bliver en hverdags-handling at smutte ind i en genbrugsforretning og foretage kassedyk efter skoletid som supplement til lommepengene.
De to fra Vestergade torsdag eftermiddag må i hvert fald formodes at gå i skole endnu, de var kun 14 og 15 år.







