Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Sport
21. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

AGF-Esbjerg fB 0-0. Superliga. Runde 2. Esbjergs målmand Lukas Hradecky 1 redder hen over hovedet på AGFs Anders Kure 27 og foran ham Esbjergs Nicolai Høgh 24. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2012)
Foto: Bo Amstrup /Scanpix
Sport - 23. juli 2012 20:55
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Esbjerg redder et enkelt point i Aarhus til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Esbjerg redder et enkelt point i Aarhus

Oprykkerne fra Vestjylland klarede 0-0 mod AGF og kom på pointtavlen i Superligaen.
En intens kamp endte 0-0, da AGF og Esbjerg ramlede sammen i Aarhus mandag aften.

Et resultat, som oprykkerne fra Esbjerg kan være mest tilfredse med.

AGF sad på det meste og kunne have vundet, men esbjergenserne stod solidt i de bageste rækker, og hjemmeholdet havde svært ved at skabe åbne målchancer.

Med lidt held kunne Esbjerg endda have scoret målet, der havde givet dem en overraskende sejr. Men de var tilsyneladende tilfredse med uafgjort.

Esbjerg begyndte ellers kampen stærkt.

Klædt i lyserøde udebanetrøjer pressede esbjergenserne AGF tilbage på banen. På midten kæmpede Mikkel Vendelbo og den gamle AGF'er Jerry Lucena stærkt, og på højrefløjen udfordrede Martin Braithwaite frækt.

Men hjemmeholdet var alligevel farligst.

På højrekanten viste Osama Akharraz vejen frem. Han spillede flere gange sine medspillere fri til farlige chancer, og islandske Aron Jóhannsson kunne have bragt AGF foran inden pausen.

Efterhånden fik de hvide så etableret et mere stabilt pres.

Den 36-årige tidligere landsholdsspiller Martin Jørgensen gik konsekvent dybt i egen bane og førte bolden sikkert frem via snævre driblinger og præcise afleveringer, mens Hjalte Nørregaard lå i en mere offensiv rolle på AGF's midtbane.

Billedet fortsatte efter pausen, hvor AGF satte sig endnu mere på begivenhederne. Samtidig lignede Esbjerg et hold, der var tilfreds med at tage tilbage til Vestkysten med et enkelt point, mens AGF forsøgte og forsøgte.

Da Peter Graulund kom på banen kort inde i anden halvleg tilførte han ny energi til offensiven, og mod slutningen af kampen kom den gamle landsholdskæmpe Søren Larsen ind. Men heller ikke han kunne afgøre sagen.

Til sidst kom Esbjerg lidt bedre med og havde et par farlige chancer. Men kampen endte målløs foran 7.323 tilskuere.

AGF har nu to point for to kampe, mens Esbjerg med et enkelt point ligger lige foran Brøndby i bunden.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Sport



Se fodbold på web-tv
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk