Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Hørsholm
23. maj 2012
Foto: Allan Nørregaard
Hørsholm - 14. januar 2012 15:03
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Enæggede brødre brænder for sagen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Enæggede brødre brænder for sagen

Andre læsere anbefaler:
Hørsholm/Rudersdal: - Jeg har bedt den ene om at gå med rød hue, så vi kan kende forskel...

Sådan lyder det muntert fra beredskabschefen i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, Jesper Djurhuus.

Han, ligesom alle andre, kan nemlig umuligt se forskel på Jens og Erik Garfort, der er enæggede tvillinger og tilmed ansatte som ledere på brandvæsnets stationer i henholdsvis Birkerød og Hørsholm.

- For brandvæsnet er det vigtigste, at vi har de rigtige medarbejdere på de rigtige poster. Erik blev stationsleder Birkerød i 2007 i forbindelse med kommunesammenlægningen, og det var et enigt ansættelsesudvalg, der sidste år besluttede at ansætte Jens som stationsleder i Hørsholm. Han blev ansat som den bedst egnede og ikke på grund af sine familiebånd, eller fordi vi fandt det sjovt med "klonede" stationsledere, lyder det stadig muntert, men også alvorligt fra beredskabschefen, inden Erik Garfort tager ordet:

- Der er ingen problemer i, at vi er brødre. Heller ikke når vi er ude ved brande. Kommandovejene er helt entydige, og det er helt generelt sådan, at den, der er indsatsleder, altid er markeret med en særlig blank hjelm. Således bliver der aldrig taget fejl af os i "skarpe" situationer, forklarer han.

Forvekslinger

Til daglig sker der dog en del forvekslinger, men det har brødrene været vant til, siden de blev født.

- Folk bliver nemt forvirrede, hvis den ene af os lige har forladt et lokale, og den anden kort efter kommer ind. Derudover er der mange fremmede, der vinker til os, når vi går eller kører rundt hver for sig. Folk kan jo ikke kende forskel, så vi vinker bare tilbage. Vi vinker nok dobbelt så meget som alle andre, siger Jens Garfort, der fortsætter:

- Til gengæld er det jo dejligt. Jeg har ikke noget kørekort, så når jeg rykker ud med brandvæsnet, så låner jeg bare Eriks kort...

Brødrene kigger på hinanden og griner, inden Jens Garfort skynder sig at tilføje:

- Jeg har altså kørekort.

De enæggede tvillinger er også vant til at modtage både skideballer og ros for hinanden. Nemmest er det at modtage roserne.

- Engang i skoletiden sad vi hver for sig og skrev stile. Da læreren læste dem, trak han os til side og skældte os ud. Han sagde, at vi ikke måtte skrive af efter hinanden. Men vi havde altså ikke snydt, proklamerer Erik Garfort.

Brødrene har ellers ikke oplevet mange "symbiose-tilfælde" som enæggede tvillinger:

- Jeg husker kun en enkelt gang. Jeg havde skåret mig i fingeren på en vinkelsliber. Det var ikke slemt, men nok til, at jeg blev utilpas. Og det blev Jens også, selvom han ellers har set lidt af hvert som tidligere ambulancemand. Det var lidt underligt, fortæller Erik Garfort.

Begge brødre er helt enige om, at det var et særtilfælde. De pointerer i stedet, at de gerne vil opfattes som to meget forskellige personer, selvom de ligner tro kopier af hinanden.

Familien Brand

Brande og redningsaktioner er naturlige emner ved spisebordene hos de to Garfort-brødre. Men "værre" bliver det, når hele familien samles. Eriks søn, Mads, er nemlig deltidsbrandmand i Birkerød og arbejder til dagligt på brandvæsnets hjælpemiddel-central i Hørsholm. Jens og Eriks storebror Tom Garfort har tidligere været deltidsbrandmand i Søllerød, og hans søn Chris er nu fuldtidsbrandmand i København, og deltidsansat på Station Søllerød.

Udover Garfort'erne har Rudersdal Hørsholm Brandvæsen også andre ansatte med familie-relationer. Stationsleder i Søllerød, Per Larsen, har en storebror, Flemming, der er fuldtidsbrandmand samme sted. På brandstationen i Søllerød er brødrene Morten og Micky Jacobsen samt Mogens og Carsten Brandt ansat som deltidsbrandfolk. Det samme gælder på stationen i Hørsholm, hvor Daniel og Jacob Oksby Eirfeldt er brandfolk på deltid, mens Thomas og Peter Hansen er deltidsbrandmænd i Birkerød.
Enæggede brødre brænder for sagen
Jens Garfort (tv) er leder på Rudersdal Hørsholm Brandvæsens brandstation i Hørsholm, mens hans enæggede tviliingebror, Erik, er stationsleder på brandvæsnets station i Birkerød.
Foto: Allan Nørregaard

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Hørsholm



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Kontakt redaktionen
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen