Send artiklen En forsmag på Kokkeskolens flydende madlaboratorium til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
En forsmag på Kokkeskolens flydende madlaboratorium
Kokkeskolen i Hundested medvirker på Sildens Dag med et flydende madlaboratorium og inviterer fra på mandag interesserede inden for i køkkenet, hvor eleverne i hele næste uge vil være i fuld gang med at tilberede laboratoriemaden.
Hundested: Sildedog med tartarsauce. Fiskesuppe med tang og æbler. Dampede muslinger i mørkt øl. Det er bare nogle af de retter, som eleverne fra Erhvervsskolen Nordsjællands kokkeskole i Hundested vil servere fra deres flydende madlaboratorium på Sildens Dag den 1. september i Hundested Havn.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
Det flydende madlaboratorium lægger til kaj ved Glassmedjen klokken 11 og vil frem til klokken 16 servere deres retter, som alle serveres med friskbagt grovbrød med mæsk og hjemmekærnet smør. Men allerede fra på mandag kan man få en smagsprøve og et smugkik på elevernes kunnen.
- Man skal bare ringe i forvejen, siger kokkefaglærer på skolen Rune Kromann, der glæder sig til at tage imod nysgerrige.
- Vi vil gerne vise, at vi er her. For vi er stolte af det, vi laver, siger han.
The Floating Food Lab er blevet til i et samarbejde mellem eleverne på Erhvervsskolen Nordsjæl-land, Hundested Erhverv og ølentusiasterne i Halsnæs. Ideen er at skabe opmærksomhed omkring Erhvervsskolen Nordsjællands lokale afdeling i Hundested. Det er intentionen, at The Floating Food Lab skal være en tilbagevendende begivenhed, og allerede nu er planlægningen så småt i gang til Hundested Havns fødselsdag næste år.
Interesserede kan kontakte Rune Kromann på telefon 40 25 84 38.
maw






