Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Gribskov
09. februar 2012
En alvorlig rejse
Noahs figurer går også igen i farmoderens oliemalerier. De har derfor aftalt, at han ved salg af malerierne får en brøkdel af beløbet. Fotos: Klaus Ulrik MortensenNoahs figurer går også igen i farmoderens oliemalerier. De har derfor aftalt, at han ved salg af malerierne får en brøkdel af beløbet.


Gribskov - 04. juli 2009 06:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen En alvorlig rejse til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

En alvorlig rejse

Billedkunstneren Susanne Aamund udstiller sammen med barnebarnet Noah i Galleri Elander i Tisvilde. "En rejse i fantasiens verden" kalder de udstilling, som er blevet til i alvorlig samhørighed i farmoderens atelier.
Tisvilde: Det må være alle bedsteforældres drøm. Tosomheden med barnebarnet, hvor ydre såvel som indre grænser forsvinder, og tiden står stille som en enlig sky på en dybblå himmel. Det kan være fordybelsen i et puslespil, en perlebakke eller en selvopfunden leg.

Men det kan også være koncentreret, kreativt arbejde, som når Noah Aamund på 11 år er på besøg i farmoderen Susannes atelier.

- Det er ikke en leg. Det er meget alvorligt, og vi arbejder meget intenst. Det meste af tiden snakker vi ikke sammen, undtagen hvis den ene beder om at få rakt saksen. Der opstår en hel særlig kreativ synergi, som er svær at forklare, men som er det store privilegium, jeg kan opleve med mit barnebarn, fortæller billedkunstneren Susanne Aamund, som i disse uger udstiller på Galleri Elander i Tisvilde.

"En rejse i fantasiens verden" hedder udstillingen, som bedst er at betegne som et kunstnerisk sammenskudsgilde med Susannes oliemalerier og Noahs flerdimensionelle papirklip på menuen. Mens Susanne Aamund har fremvist sine værker på utallige gallerier i ind- og udland, debuterer Noah i luftrummet mellem de lodrette vægge. Her er der gjort plads til fabeldyrene og andre mere eller mindre monstrøse størrelser, som alle er fostret af den fri fantasi og bragt til verden i to- og tredimensionelle kartonudklip.

- Jeg begyndte at lave figurerne, da jeg var fem år gammel. Mine forældre sagde, at jeg ikke kunne få alt, hvad jeg pegede på, og så tænkte jeg, at jeg blev nødt til at lave det selv, fortæller Noah, der efter at have boet fire år i Barcelona for et år siden flyttede med forældrene til København.

Resultaterne af disses strenge pædagogik svæver i luften over den hvide sofa, hvor han forsøger at sætte ord på sin interesse for papirklip.

- Tidligere glædede jeg mig mest til, at de var færdige, så jeg kunne lege med dem, men nu synes jeg, at det er sjovere at lave figurerne. Det er nok blevet min hobby, forklarer han.

Og vel at mærke en hobby, som han kan tjene penge på, har den første af udstillingens to uger vist. De fleste kartonvæsener er allerede solgt - til en pris mellem 100 og 300 kroner stykket.

- Det måtte jo godt være en succeshistorie, smiler Susanne Aamund om prissættelsen, men hendes egne malerier, hvoraf de fleste har fået tilføjet to ekstra nuller, ikke er blevet solgt i samme antal.

Det har i det hele taget være tydeligt at mærke, at det er barnebarnets arbejde, der har genereret størst publikumsinteresse.

- Det er da dejligt. Noah har været det store trækplaster, og der er allerede flere, der har spurgt nysgerrigt til, hvor og hvornår han udstiller næste gang.

Både Noahs forældre, Martin og Natalia Aamund, og Susanne Aamund har sommerhus i Tisvilde.

Galleri Elander holder åben fredag til søndag fra 13-18. Eller efter telefonisk aftale med Uffe Elander på 21795002. "En rejse i fantasiens verden" varer til 10. juli.
En alvorlig rejse
Det kunstneriske arbejde i Susanne Aamunds atelier har skabt en nærhed til barnebarnet, som hun sætter utrolig stor pris på.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Gribskov



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Kontakt Redaktionen