Efter to et halvt års arbejde vender landets juridiske spidser nu tommelfingeren nedad, når det gælder minimumstraffe i straffesager.

Det sker i en 167 lang betænkning fra Straffelovrådet, som torsdag er blevet offentliggjort via Justitsministeriets hjemmeside.

Spørgsmålet om minimumstraffe var højaktuelt, da Straffelovrådet i 2009 blev sendt i tænkeboks. Dengang blev regler for besiddelse af våben under særligt skærpende omstændigheder strammet.

Det var dengang, SF med Villy Søvndal i spidsen for første gang lagde op til en strammere retspolitisk kurs. Det hele endte med en minimumstraf på et års fængsel for særlig grov våbenbesiddelse.

Også Dansk Folkeparti var dengang bannerførere for at indføre en minimumstraf for våben, selv om minimumstraf ellers kun er brugt i straffeloven, når det gælder drab.

Straffelovrådet har eksisteret siden 1960 og består blandt andet af rigsadvokaten, en landsretspræsident, en professor og Københavns politidirektør. Rådet har tidligere udtalt, at minimumstraffe er en dårlig idé.

Problemet med minimumstraffe er, at de indskrænker domstolenes frihed til at bedømme, hvordan en forbrydelse skal straffes. I betænkningen lyder det blandt andet:

- Fastsættelse af minimumstraffe i loven er derfor efter Straffelovrådets opfattelse som udgangspunkt unødvendig, og dette indebærer samtidig en risiko for konkret urimelig strafudmåling.

Straffelovrådet henviser til, at det er tilstrækkeligt, at Folketingets ønske om strafniveauet indgår i bemærkningerne til loven. Det viser sig nemlig, at domstolene fuldt ud følger de ønsker.

Netop i forbindelse med den skærpede våbenparagraf har der i de senere år været flere sager, hvor en høj straf har været kritiseret. I flere tilfælde har Højesteret ændret dommen.

Højesteret er dog ikke afveget fra minimumstraffen, men har i flere sager vurderet, at de våbenkriminelle burde dømmes efter våbenloven og ikke straffeloven, hvilke flere gange har givet mildere straffe.