Det er ikke overraskende, at hver fjerde dansker føler sig for overkvalificeret til deres job. Men skal færre have det sådan, skal arbejdsgiverne give deres ansatte bedre mulighed for at udnytte alt det, de har suget til sig på skolebænken.

Det mener arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.

- Hvis du får en akademisk uddannelse for eksempel, bruger du jo kun en beskeden del af det, du har lært, når du kommer i job. Vi får jo brede uddannelser, og noget af det bruger vi altså ikke.

- Til gengæld får vi så nye kvalifikationer i jobbet. Man bliver opkvalificeret i noget specifik viden, som man ikke havde med sig fra uddannelsesinstitutionen, siger han.

Flemming Ibsen mener altså ikke, at man nødvendigvis behøver at stejle over den undersøgelse, som Politiken refererer til i torsdagens avis.

Undersøgelsen, der er foretaget af EU's forskningsinstitution Eurofound, viser, at 25 procent af danskerne mener, at de har kompetencer til et mere krævende job end det, de udfører.

Men denne opfattelse kunne ændres ved, at de enkelte stillinger blev gjort bredere, mener forskeren:

- Arbejdsgiverne vil få mere ud af folk, hvis de gør deres jobfunktioner bredere. Du kan designe en arbejdsproces sådan, at man netop sikrer det.

- Jo mere arbejdsdelt og snævert et job er, jo mindre bruger du af folks viden. Og det er dumt, siger Flemming Ibsen.

Men sammenstykker man i stedet arbejdsprocessen sådan, at den bliver mere bred, vil man både kunne opnå glade chefer og glade medarbejdere, vurderer han.

- Man skal bruge folks kompetencer mere i stedet for at specialisere og hakke processerne op i små bidder. På den måde får folk også et sjovere og mere spændende arbejde.

- Det vil altså give meget større arbejdstilfredshed, og samtidig bliver det mere produktivt, siger Flemming Ibsen.