Foto:
Send artiklen Dronning af galaksen til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Dronning af galaksen
Andre læsere anbefaler:
17-årige Michelle Laursen fra Høng er netop kommet hjem fra Tyskland, hvor hun har repræsenteret Danmark ved skønhedkonkurrencen Miss Galaxy i Tyskland.
Den danske pige endte blandt de 45 bedste ud af 130 lande. Tirsdag eftermiddag kom hun træt hjem til familien i Høng.
- Det har været en stor oplevelse. Jeg følte mig som en dronning under det meste af konkurrencen. Og jeg er stolt af at være blandt de sidste 45. Det er ligeså godt som at have vundet, fortæller den kønne pige.
Flere relevante nyheder Den danske pige endte blandt de 45 bedste ud af 130 lande. Tirsdag eftermiddag kom hun træt hjem til familien i Høng.
- Det har været en stor oplevelse. Jeg følte mig som en dronning under det meste af konkurrencen. Og jeg er stolt af at være blandt de sidste 45. Det er ligeså godt som at have vundet, fortæller den kønne pige.
- få nyhedsbrevet
Chefen stak af med pengene
Michelle Laursen tog med sin mor og dennes veninde til Frankfurt tre dage før selve konkurrencen, så gåturen på catwalken kunne blive øvet et par gange. Her mødte hun de andre deltagere, som hun kommunikerede med på fingersprog, da hun ikke taler så godt engelsk eller tysk. De fik sig alle lidt af en overraskelse, da chefen for konkurrencen skred med showets penge, der blandt andet skulle være brugt på at betale pigernes hotelværelser.
- Han havde taget navnet "Miss Galaxy" fra en anden konkurrence uden at have fået lov. Så nu kører der en retssag mod ham. Men det gjorde egentlig kun konkurrencen bedre, da den blandt andet i stedet foregik på et stort og fint hotel, forklarer Michelle Laursen.
Som en dronning
Men på trods af chefens exit fik Miss Michelle den oplevelse, hun havde håbet på og mere til. Turen ned af catwalken foran dommerpanel og publikum gik uden at snuble. Aftenerne bød på middage i fine kjoler, hvor tjenere trak stolen ud for den smukke pige og fulgte hende på toilettet, når det var nødvendigt. Bodyguards stod konstant klar til at passe på skønhederne. Og selv om hun ikke tog førstepladsen, har konkurrencen givet hende noget med hjem.
- Jeg håber, at konkurrencen gør, at flere får øje på mig. Og på trods af kaos og sprogvanskeligheder var det en kæmpe oplevelse og en super fed tur, fortæller Michelle Laursen.
Der venter den 17-årige model, der bliver myndig om godt to uger, endnu en spændende rejse, når hun 19. marts i år skal deltage i "Miss Danmark" for anden gang.









