Foto: Hans Jørgen Johansen
Send artiklen De vil mærke suset fra Det Store Hesteshow til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
De vil mærke suset fra Det Store Hesteshow
Andre læsere anbefaler:
Roskilde: Der er Cirkeline som matcher sin sorte og hvide American Paint-hingst. Der er ponypigerne i Harry Potter-kostumer, og hos Jesper Larsen fra Kornerupgård venter tre eksemplarer af verdens største hesterace på at blive klædt på til ridderturnering. Det handler om Det Store Hesteshow på Roskilde Dyrskue.
- Ja, det giver et 'sug' i mig, når vi rider ind, fortæller 14-årige Emilie Jensen, der sammen med 35-36 andre hestepiger og en dreng er klar til at give dyrskuepublikummet en oplevelse, når fortællingerne om Harry Potter, HogwartsExpressen, ugle-post, Quiddich, Dødsgardisterne og kampen mod den onde Voldemort skal fortælles fra hesteryg.
Flere relevante nyheder - Ja, det giver et 'sug' i mig, når vi rider ind, fortæller 14-årige Emilie Jensen, der sammen med 35-36 andre hestepiger og en dreng er klar til at give dyrskuepublikummet en oplevelse, når fortællingerne om Harry Potter, HogwartsExpressen, ugle-post, Quiddich, Dødsgardisterne og kampen mod den onde Voldemort skal fortælles fra hesteryg.
- få nyhedsbrevet
Det Store Hesteshow vises fem gange i løbet af dyrskuedagene og forberedelserne er gået i gang for flere måneder siden. Pony-pigerne og deres forældre har selv syet alle kostumerne og lavet de rekvisitter, der giver showet detaljer og liv.
Kammerat med sin hest
Hos Cirkeline Bloch og hendes westernheste handler showet om at have det sjovt og give publikum en oplevelse, når der skal fanges køer, men også om at vise, hvor alsidige hestene fra Det Vilde Vesten er.- Jeg har været med på Dyrskuet hvert år siden jeg var 11-13 år. Først med nordbaggere, så med Shire-heste men siden 2004 med Paint og Quarter Horse, fortæller Cirkeline Bloch.
Hun er klædt i en sort, hvid og sølv. Selv fra øjenlågene glimter det. Og det er ikke svært at se, hvor inspirationen til dagens påklædningen kommer fra. Hingsten Colonel Coosader er sort og hvid. Den stammer fra Misisippi, og Cirkeline forelskede sig i den, da hun for nogle år siden så et billede af den i et magasin.
- Den var eget af en amerikansk rigmand. Først fik jeg fløjet sæd hjem og gennem den kontakt fik jeg et tilbud om at købe ham. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, fortæller Cirkeline.
Nu vil rigmanden dog gerne have sin hest tilbage igen, så måske bliver Colonel Coosader solgt tilbage for enhver drøm har en begyndelse og en slutning. Lige nu er Cirkeline Bloch dog stolt over, at hendes hingst igen i år kan tage hjem fra dyrskuet med med rosetten for at være dyreskuets Ærespræmiehingst. Og i aften gælder det hesteshowet.
- Showet og dyrskuet er ikke noget man bare lige sådan kan forberede sig til i tiden op til. Det er noget man arbejder med hele året. Det handler om at have et godt kammeratskab med sin hest, pleje den og behandle den godt og så kan et bad og lidt pelspleje lige give det sidste, fortæller Cirkeline Bloch.
Fem tons træk ved tømmerne
Der er også stil over det i den anden ende af stalden, hvor Jesper Larsen har sine tre Shire-heste opstaldet. Shire er verdens største hest og Jesper Larsen skal styre sine tre eksemplarer foran en vogn i 'tandem og enhjørning'-position. Det vil sige, at den ene af de tre heste løber foran de to andre, der er spændt for parvis.- Det er det sværeste at køre, for du er kun i kontakt med forløberen gennem din stemme og tømmerne, siger Jesper Larsen.
Han har sammen med sin bedre halvdel, Signe Hansen, sammensat riddershowet. Det har også betydet syning af kostumer og ombygning af en hestevogn, så den kan gøre det ud for 'Kongevogn', men alt det med hestene, har Jesper Larsen måtte lære helt fra bunden, for det var først som 21-årig, at han besluttede sig for at lære at køre med hestevogn.
- Jeg var en helt almindelig bybo, men jeg så et show og fik lyst til at prøve at køre med vogn, så jeg snakkede med nogle af de gamle kuske, fortæller Jesper Larsen, der nu er klar til at give publikum den helt store opvisning fra kuskesædet.
- Vores show har været lidt tamme de sidste par år, så vi besluttede at gøre noget særligt i år. Vi er klar til at levere varen, og det tænder publikum, når det er et show med gang i. Det kan hestene også mærke. De ved godt, hvad der skal ske, når portene åbnes, siger Jesper Larsen, der så skal have et godt greb om tømmerne, for de stærke Shire-heste, hvor hopperne vejer omkring 800 kilo hver og hingste ligger i 1000 kilo-klassen, kan starte en vogn med et træk på fem ton.
Det store Potter-show
Hos Lene Taulov venter 35 hestepiger og en dreng spændt på fredag aften og premieren på deres del af Det Store Hesteshow. De skal ride ind i den store opvisningsring og fortælle historien om Harry Potter, men generalprøven gik godt, så de er klar.- Vi har været i gang siden marts. Alle forældrene har kreeret kostumer og andre har lavet toget og forhindringerne. Hver rytter har desuden en personlig hjælper, så rigtig mange mennesker har været i gang. Sådan et projekt giver også et rigtig godt sammenhold, fortæller Lene Taulov, der har koordineret det store show.
- Vi vil gerne lave et show, hvor der er gang i den og som også henvender sig til folk, der ikke er hesteinteresserede. Det handler mere om showet end om kunstfærdig ridning, siger Lene Taulov.
Men ride det skal man nu kunne for at være med, og showets quidditch-kamp vises da også af teamets bedste springryttere.
- Vi gør altid noget ud af vores show. Vi har tidligere lavet Ringenes Herre, Pirates of the Carribean og Narnia, og til næste år overvejer vi at lave James Bond-tema, fortæller Lene Taulov.
Så der er allerede noget at se frem til ved næste års store hesteshow.







