Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Allerød
18. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Ove Serup er tillidsmand for medarbejderne i produktionen.
Foto:
Allerød - 24. august 2012 06:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen De sidste dage med 7'eren til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

De sidste dage med 7'eren

1 har anbefalet denne artikel
Fabrikken putter sig i landskabet, et godt stykke fra de andre virksomheder i Vassingerød i Nordsjælland. Her har den ligget i 13 år.

Men om få år er det slut. Så har den sidste Myre og den sidste 7'er forladt Fritz Hansens fabrik - og det samme gælder de 28 produktionsmedarbejdere og fire funktionærer, som senest i 2014 skal lukke og slukke.

Fritz Hansen skal fremstille Arne Jacobsens verdenskendte stole på en fabrik i Polen. Den beslutning offentliggjorde møbelfirmaet for få uger siden, men på fabrikken på Tofteengen har man vidst det længe.

Og medarbejderne har set det komme endnu længere.

- Alle har vidst at fabrikken skulle lukke i lang tid.

Ove Serup er tillidsmand for de 28 medarbejdere i produktionen, som er organiseret i 3F. Det er ham, der forhandler med ledelsen om hvilke vilkår, medarbejderne skal opsiges på. Og ham, der for halvandets års tid siden forhandlede med ledelsen om lønningerne.

- De ville have os ned i løn. Men gutterne sagde, at det ville de ikke. Og så blev meldingen, at så måtte man flytte fabrikken, fortæller Ove Serup.

Det er ikke første gang, siden Arne Jacobsen designede Myrestolen for 60 år siden, at Fritz Hansen har forsøgt at gøre det billigere at producere en skalstol.

Igennem årene er produktionen derfor blevet mere og mere automatiseret. Først fik man robotter til at stå for lakeringen af stolen. Senere overtog tre robotter 25 damers job med at slibe stolene. I dag futter automatiske gaffeltrucks rundt på fabrikken og flytter materialer og færdige stole frem og tilbage. På den måde kan de 28 mand producere 400-500 stole om dagen.

Men der er ikke mere, der kan blive automatisk. Der skal stadig bruges mennesker til at sortere finéren, så de pæneste stykker bliver sat på forsiden af stolen, og stykkerne med knaster bliver til bagsiden. Det skal stadig bruges mennesker til at kitte de bittesmå huller i stolens kanter, og til at slibe kanterne bløde.

I Polen ligger lønningerne på en fjerdel af det danske niveau, har Fritz Hansens ledelse tidligere oplyst til Frederiksborg Amts Avis.

Da ledelsen skulle beslutte sig for om der skulle investeres i fabrikken i Vassingerød eller rykkes et helt andet sted hen, endte regnestykket med at pege på Polen.

- Vi skulle overveje, om vi skulle købe en ny maskine og sætte den her, eller i Polen. Det har været en del af beregningerne, sammen med alle de andre faktorer, siger Ellen Marie Hornemann, som er fabrikschef på hos Fritz Hansen og skal stå for nedlukningen sammen en projektleder.

- Det bliver en stille og rolig nedlukning her. Fabrikken flyttes gradvist, siger hun.

Ellen Marie Horneman har selv været på Fritz Hansen i 12 år, fabrikschef blev hun i januar 2011. Hun ved heller ikke, om hun har et job, når fabrikken er tom.

- Jeg vidste godt, at det kunne komme til at ske, da jeg tog jobbet som fabrikschef. Men jeg synes, det er et kanonspændende job, jeg har. Der er en udfordring i, at skulle sikre, at medarbejderne har det godt i den her kritiske situation. Der kunne godt opstår en masse diskussion og dårlig karma, siger hun.

Fabrikken har dog ikke helt undgået den dårlige karma.

- Der er den der uro. Folk har snerret lidt af hinanden. Der har været gnidninger, siger Ove Serup.

- Det er på grund af den usikkerhed om, hvad man skal lave bagefter. Der er mange, der har regnet med, at den sidste dag på fabrikken, skulle være den dag, man skal på efterløn. Men nu skal de ud og finde et andet arbejde, siger han.

Så der bliver snakket om, hvor man går hen med sin erfaring. Hvad kan man, når man har haft så mange myrestole mellem hænderne?

Otte medarbejdere kan gå direkte på efterløn eller pension, resten skal ud og finde noget nyt. I Allerød ligger virksomheden PP Møbler, som også producerer eksklusive møbler i træ. Men de kan nok ikke ansætte 20 tidligere produktionsmedarbejdere fra Fritz Hansen. Så der skal tænkes i andre baner.

Det er Ove Serup klar over. Han remser de mest kendte produktionsvirksomheder i omegnen op. Novo Nordisk i Bagsværd og Hillerød, Haldor Topsøe i Frederikssund. Fabrikker, hvor man kunne forestile sig en ansat, der er vandt til at håndtere finér og slibeudstyr og jonglere med møbelrobotter.

- Hvis man vidste, der var en virksomhede der skulle bruge nogen, så kunne man gå målrettet efter det, siger Ove Serup, som også forhandler med ledelsen om efteruddannelse af medarbejderne.

Overenskomsten sikrer to ugers efteruddannelse, når man bliver opsagt, men de forsøger at forhandle sig til noget mere. To uger rækker ikke langt.

- Nogen kan måske bruge det til noget opfriskning. Men det er jo ikke en hel ny uddannelse, du får på to uger. Du kan ikke nå at lære noget edb, for eksempel, siger Ove Serup. Han er 50 år, og kan selv se tilbage på 26 år på Fritz Hansen, kun afbrudt af en kort periode som taglægger. Nu er han i finéren, som er den første del af produktionen fra tyndt, fint finér til færdig 7'er stol. Mens han overvejer, hvad der nu skal ske.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal lave. Jeg går og joker med, at jeg skal køre turister til Hartzen... så skal jeg bare have et buskørekort, siger tillidsmanden.
De sidste dage med 7'eren
De 28 medarbejdere på Fritz Hansens fabrik i Vassingerød ved endnu ikke, hvornår de har sidste arbejdsdag.
Foto: Allan Nørregaard

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Allerød

NETDEBATTEN ( 2 indlæg )
268 dage siden
268 dage siden



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Kontakt redaktionen