Farum: - For 20 år siden kunne jeg gå rundt i Farum og glæde mig over de pæne blomsterbed ved rådhuset, men sådan er det ikke længere. I dag er der ingen, der holder dem ved lige, for kommunen har sparet det væk. Men hvad betyder det for ham, der gik og klippede bedene til, spørger Asger Baunsbak-Jensen ud i sit arbejdsværelse og hjemmebibliotek, eller "hulen", som kalder han det.

Sn.dk har spurgt den tidligere folketingspolitiker, undervisningsdirektør, forfatter og præst om, hvorfor borgerne i Furesø, og i resten af Danmark, er opdelt, når vi lever som et af de rigeste samfund i verden. Ifølge Asger Baunsbak-Jensen har de ikke-lærde og de skæve eksistenser altid været en del af samfundet.

Men hvor de før i tiden kunne forlade skolebænken til fordel for praktisk arbejde i landbruget eller på fabrikkerne, er deres råstyrke i dag overflødig. Maskiner og teknologi gør arbejdet hurtigere, billigere og under sikrere forhold, end menneskehænder kan konkurrere med. Det betyder, at folk som ikke forstår computersprog og engelsk virksomhedsslang er dømt ude af samfundet, i hvert fald den bedre ende af samfundet.

- Da jeg var skolelærer i Humlebæk for mange år siden, havde jeg en elev, der ikke var god til at læse. Men han endte med at være traktorfører i 30 år og fik et godt liv. I dag ved jeg ikke, hvad man stiller op med folk i hans sted, for alle skal kunne tolke symbolsprog og computerteknik. Der er ikke længere arbejde til "de svage", siger han.

Den usynlige, men benhårde filtrering af samfundets vindere og tabere sker hvert øjeblik og i alt, hvad vi gør, mener Asger Baunsbak-Jensen:

-Vi lever i en tid, hvor vores traditioner og klasser er væk, og i stedet har vi skabt et individualiseret samfund. Tidligere var der tryghed og ro ved at uddanne sig til noget bestemt. Men i dag skal vi hele tiden præstere og hele tiden prale med vores cv. Her bliver de svage hældt fra, fordi de ikke klarer presset med kravet om efteruddannelse. Det er en hovedopgave nu at skabe et samfund med plads til disse mennesker, siger han.