Foto: Luca Milano/Scanpix Denmark
Send artiklen Dansker på ulykkesskib: Ren katastrofefilm til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Dansker på ulykkesskib: Ren katastrofefilm
Andre læsere anbefaler:
Danske Peter Christensen var sammen med sin kone og to venner om bord på Costa Concordia, da ulykken indtraf.
- Det var som en katastrofefilm.
Sådan beskriver danske Peter Christensen, der sammen med sin kone og et vennepar var om bord på det forliste krydstogtskib Costa Concordia.
- Der udbrød vild panik, da skibet grundstødte for alvor. Mennesker, glas og andre genstande væltede rundt over det hele, beretter han til Ritzau.
Flere relevante nyheder Sådan beskriver danske Peter Christensen, der sammen med sin kone og et vennepar var om bord på det forliste krydstogtskib Costa Concordia.
- Der udbrød vild panik, da skibet grundstødte for alvor. Mennesker, glas og andre genstande væltede rundt over det hele, beretter han til Ritzau.
- få nyhedsbrevet
Omkring klokken 21 fredag befandt de fire danskere sig i skibets største restaurant og ventede på deres aftensmad.
67-årige Peter Christensen fra Nordborg på Als fortæller, at der først kom en lille rystelse, da skibet ramte klipperne.
Men da det grundstødte for alvor, brød panikken ud.
- Kort efter gik lyset ud, og alt var sort. Folk råbte og skreg og løb hysteriske rundt, siger han.
- Da nødbelysningen kom på, fortalte personalet os, at alt var under kontrol, og at vi skulle blive, hvor vi var.
Der gik dog ikke lang tid, før det gik op for Peter Christensen, at situationen var mere alvorlig, end personalet har været klar over.
- Pludselig begyndte skibet at hælde, og så brød panikken ud for anden gang. Jeg må indrømme, at jeg da selv tænkte, om vi kom ud derfra.
- Der var masser af kvinder og børn, der skreg, og flere stod bare i undertøj. Pludselig begyndte alle at mase og presse for at komme mod udgangene. Min kone, jeg og vores venner holdt fast i hinanden, men det var meget ubehageligt, fortæller han.
Personalet råbte på et tidspunkt, at alle skulle søge mod et dæk, der vendte ud mod vandet, og de fire danskere vidste dermed, at man ville forsøge at få de 4200 passagerer om bord på skibets redningsbåde.
- Der må jeg indrømme, at jeg tænkte på Titanic og frygtede, hvad det kunne ende med. Folk skubbede, og da vi endelig kom frem til en redningsbåd, var den fyldt, og vi måtte søge videre.
- Endelig fandt vi en båd, hvor vi fire kunne klemme os ned. Men den kunne ikke fires ned i vandet, da skibet på det tidspunkt hældte så meget, at redningsbåden på det nærmeste lagde sig på skibets side, siger Peter Christensen.
Det lykkedes til sidst at få sejlet redningsbåden i land, men dermed var trængslerne langt fra forbi.
- Der var ingen hjælp, da vi kom i land, og vi ventede i fire timer nede ved vandet på to både, der kom for at fragte os ind til fastlandet, siger danskeren.
Peter Christensen fortæller, at de fire danskere har det godt under omstændighederne og lørdag eftermiddag befinder sig på et lufthavnshotel i Rom.









