Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
23. maj 2012
Foto: Colourbox
Danmark - 03. februar 2012 02:48
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Dansker idømt 30 år i børnesex-sag til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Dansker idømt 30 år i børnesex-sag

En mand fra Randers lokkede en 11-årig amerikansk pige til at sende nøgenbilleder af sig selv.
En 61-årig dansk computerekspert skal højst sandsynlig tilbringe resten af sine dage bag tremmer i USA.

Kai Lundstrøm Pedersen er blevet idømt 30 års fængsel ved en domstol i Kansas City for at have forfulgt og truet en 11-årig amerikansk pige via Facebook. Det skriver den amerikanske avis The Republic.

Danskeren er dømt for at have lokket den 11-årige pige til at sende nøgenbilleder af sig selv og true med at sprede dem i cyberspace.

- På baggrund af dommen tror jeg ikke, at du kommer tilbage til Danmark, sagde dommeren Greg Kays til Kai Lundstrøm Pedersen, da dommen blev afsagt i Kansas City torsdag.

Den 61-årige dansker, der er fra Randers, blev anholdt i USA i september 2010 sigtet for distribuering af børneporno og afpresning af den 11-årige. Han har siddet varetægtsfængslet i USA lige siden.

I september sidste år indrømmede danskeren, at han havde mødt den 11-årige pige på nettet i juli 2010. Her gav han sig ud for at være en 14-årig dreng, og han overtalte den 11-årige pige til at posere nøgen foran et webkamera.

Hvad pigen ikke vidste var, at danskeren optog det hele fra sin computer i Danmark. I håb om at få den 11-årige til igen at smide tøjet foran skærmen, truede han hende med at offentliggøre videoen på nettet og sende billederne til hendes forældre og venner.

Til sidst sendte han billederne til pigens bekendte. Desuden forsøgte han at overbevise hende om, at nøgenvideoen lå på nettet, og at tusindvis havde set den.

- 14 timer efter din video blev offentliggjort, er den downloadet næsten 900 gange.

- Tænk over dette: Hvis du møder en mand på gaden, og han smiler og måske griner en smule, så er det ikke fordi, du ser sjov ud, men måske fordi, han nød videoen, skrev danskeren til pigen på Facebook i august 2010, ifølge The Republic.

Han kontaktede desuden en anden ung pige, for at få hende til at presse den 11-årige til at smide tøjet foran webkameraet igen.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen