Dansk golf-mama rammer ny score på 40
De færreste sportsudøvere kan slutte en karriere så flot af, som golfspilleren Iben Tinning gjorde det tilbage i december 2010.
Her sagde Iben Tinning, der 4. februar fylder 40 år, farvel og tak til sporten, hun havde viet hele sit liv til, med en meriterende sejr ved Omega Dubai Ladies Masters.
Det blev Iben Tinnings sjette og sidste sejr på European Tour, hvor hun tilbage i 2005 vandt pengelisten som den eneste dansker i historien.
- Jeg kan slet ikke fatte, at jeg har vundet. Det er simpelthen fantastisk, sagde hun efter sejren.

Et år tidligere havde hun besluttet, at 2010-sæsonen ville blive den sidste i karrieren, der foruden de mange sejre bød på et hav af topplaceringer og et liv som professionel i USA.
Desuden har Iben Tinning ved flere lejligheder også repræsenteret det europæiske hold ved Solheim Cup, hvor de bedste amerikanske spillere er modstanderne.
Karrierestoppet var sådan set logisk nok. Hun kunne mod slutningen af karrieren ikke svinge en golfkølle uden at få ondt i hoften, hvor hun er blevet opereret, og som aldrig er blevet helt god igen. Iben Tinning ville også have mere tid til familien.
- Jeg har det ok med at give slip nu. Det glæder jeg mig faktisk til, for det er hårdt at være udøver. Man er under stort pres hele tiden, og det kan godt tære på en.
- Specielt hvis man som jeg er lidt perfektionistisk og hurtigt kan blive lidt hård ved mig selv, sagde Iben Tinning, da hun i september 2010 officielt annoncerede, at hun stoppede karrieren ved årets udgang.
560.000 kroner lød pengepræmien på, da hun sluttede triumferede af i Dubai. De mange penge fik hende ikke til at fortryde karrierestoppet.
Iben Tinning har faktisk stadig et Tour-kort til European Tour, hvilket gælder for de næste tre år. Så i teorien kunne hun stadig stille op til turneringer, hvis hun havde lyst.
/ritzau/