Det gavner både privatøkonomien og samfundets pengekasse. Det afhjælper trængsel i byerne, luftforurening og manglen på parkeringspladser. Det kan sågar forbedre byboernes sundhed.

Det skorter ikke på argumenter fra tilhængerne af fænomenet delebiler, hvor bilister går sammen i foreninger i stedet for at købe hver deres personbil.

Men selvom delebilismen er i vækst herhjemme, så kører den fortsat kun i første gear i forhold til udlandet. De seneste tal viser 3600 danske delebilister, som er fælles om 249 biler. Dette er langt under niveauet i en række andre europæiske lande.

Eksempelvis rummer den schweiziske befolkning, der en halv gang større end den danske, hele 100.000 delebilister.

- I Danmark har vi ikke haft de forhold, der skulle til for, at vi for alvor har kunnet udvikle delebilerne, forklarer Bjarke Fonnesbech, direktør i organisationen Delebilfonden.

Fonden forsøger at råbe de danske politikere op og skærpe deres interesse for sagen.

- Først og fremmest skal man give støtte til udbredelsen af delebiler. Desuden er et samarbejde med de store trafikselskaber nødvendigt for at få projektet ud over rampen, og det skal komme som et krav fra politikernes side, vurderer direktøren.

Trafikforsker Malene Freudendal-Pedersen fra RUC mener, de danske politikere har gode grunde til at støtte op om delebilerne.

- Delebilskonceptet gør det ikke alene, men det er en supervigtig brik i at lave et bæredygtigt transportsystem, hvor vi bliver bedre til at tage den kollektive transport eller cyklen, og så kun bruger bilen, når den er den bedste løsning, forklarer hun.

Hun advarer dog imod, at man overvurderer effekten af delebilerne.

- Vi har en tendens til at udråbe en enkelt ting som det teknologiske fiks, der kommer til at løse det hele. Sådan er det bare ikke. Delebilen kan også være med til at skubbe bilen ind i transportmønstret hos folk, der har klaret sig uden, påpeger forskeren.