Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Roskilde
21. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Roskilde - 16. september 2012 10:12
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Dårlig hukommelse førte til frifindelse til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Dårlig hukommelse førte til frifindelse

Roskilde: Da der blev brudt ind i en villa i Clemontgade i februar sidste år, fik politiet fat i tre af gerningsmændene, som samstemmende forklarede, at der også var en fjerde person med.

De tre er blevet dømt, men den fjerde - en 18-årig mand fra Roskilde - blev frikendt, da retten tog stilling til hans sag tidligere på måneden.

Over for politiets afhøringsrapporter stod nemlig de fire, som nu kollektivt havde fået virkelig dårlig hukommelse, og som afgav stærkt usammenhængende forklaringer, som retten ganske vist ikke fandt ganske troværdige, men som gav et samlet billede, som ikke var skarpt nok til at kunne dømme den 18-årige på.

Den 18-årige kunne ikke huske at have været i Clermontgade den pågældende dag. Han måtte have været hjemme hos sin mor eller sin kæreste, mente han. Anklageren spurgte den 18-årige, hvordan det kunne være, at de tre samstemmende havde fortalt politiet, at han var med til indbruddet, og svaret løs, at det måtte skyldes, at de røg meget hash.

Den ene af hans kammerater, huskede heller ikke at have deltaget i brækket. Faktisk huskede han slet ikke, at han selv er blevet dømt for det. Også han gav hashrygning skylden.

Lidt bedre var den anden kammerats hukommelse. Han erindrede, at han havde været med ved indbruddet og selv havde været inde i huset, men var ikke længere sikker på, hvem der ellers var til stede.

Tredje kammerat kunne slet ikke genkende den forklaring, han gav til politiet efter indbruddet, og han tilføjede, at han i begyndelsen af 2011 lavede så mange indbrud, at han ikke kunne huske det ene fra det andet.

Og i februar 2011 - da var han slet ikke sammen med den 18-årige. Dét var han da sikker på.

Og dér sad retten så - med tre gerningsmænds forklaringer til politiet om, at den 18-årige var medgerningsmand, samtidig med at de tre samme personer nu ikke længere huskede noget som helst om den fjerdes deltagelse.

På en lang række punkter fandt retten ikke forklaringerne sammenhængende, men på den anden side havde anklagemyndigheden heller ikke fundet andre indicier på den 18-åriges medvirken, og derfor blev han frifundet.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Roskilde



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk