Send artiklen Butiksansatte stjæler som aldrig før til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Butiksansatte stjæler som aldrig før
Danske butiksejere bliver i stadig stigende grad udsat for tyveri fra deres egne ansatte, skriver Søndagsavisen.
Ifølge en undersøgelse fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv oplever tre ud af fire virksomheder i detailhandelen, at medarbejderne enten stjæler, sælger varer til vennepriser eller svindler med returvarer. Og tilsyneladende er der tale om et voksende problem. Således svarer 32 procent af butikkerne, at der er sket en stigning i det såkaldte medarbejdersvind i 2010, mens kun 11 procent siger, at de har haft et fald.
Ifølge en undersøgelse fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv oplever tre ud af fire virksomheder i detailhandelen, at medarbejderne enten stjæler, sælger varer til vennepriser eller svindler med returvarer. Og tilsyneladende er der tale om et voksende problem. Således svarer 32 procent af butikkerne, at der er sket en stigning i det såkaldte medarbejdersvind i 2010, mens kun 11 procent siger, at de har haft et fald.
Fire ud af fem butiksejere har 2010 oplevet at ansatte stjæler fra arbejdspladsen.
I alt 21 virksomheder med tilsammen mere end 7.000 butikker og filialer har deltaget i undersøgelsen.Lars Alexander Borke, procesdirektør i Dansk Erhverv, er overrasket over udviklingen.
- Vi havde faktisk forventet at se et fald i lyset af den økonomiske krise - at medarbejderne ville være mere opsatte på at fastholde deres job i en situation med stor utryghed i ansættelsen, siger Lars Borke.
Svindet i butikkerne skyldes ikke kun simpelt tyveri. Undersøgelsen viser også, at flere og flere butikker har problemer med, at medarbejderne sælger varer til vennerne til langt under prisen. Det har hele 76 procent af butikkerne oplevet i 2010, mens det kun var 54 procent i den tilsvarende undersøgelse i 2009.Flertallet af butiksejerne mener, at det bedste middel mod medarbejdersvind er øget overvågning.
- Selvfølgelig kan vi sagtens blive ved med at bruge flere og flere penge på overvågning. Men dybest set er det samfundsproblem, som alle skal være med til at ændre. Vi skal lade være med at lukke øjnene, fordi vi måske synes, at tyveri er en mindre forseelse. Det gælder også kollegaer. For alle kommer jo under mistanke, når noget forsvinder, siger Lars Booke.
Hos HK Handel, der organiserer mange af de butiksansatte, erkender faglig sekretær Bjørn Jacobsen problemet.
- Faktisk lavede vi sidste år i samarbejde med Det kriminalpræventive Råd og Dansk Erhverv en undersøgelse, der viste, at medarbejdersvindet var mindst i detailhandlen, når man sammenlignede med andre brancher. Vi ved jo også, at det ikke kun er medarbejderne på gulvet, der stjæler. Det er også butikschefen og andre højtstående medarbejdere«, siger Bjørn Jacobsen.














