Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Rudersdal
22. maj 2012
Foto: Lars Ramlow
Rudersdal - 09. januar 2012 06:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Brandvæsnet rykkede ud 712 gange til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Brandvæsnet rykkede ud 712 gange

Andre læsere anbefaler:
Rudersdal Hørsholm Brandvæsen holdt nytårstræf lørdag formiddag på brandvæsnets station i Birkerød. Frederiksborg Amts Avis bringer her beredskabschef, Jesper Djurhuus' tale til mandskabet:

- Præcis for en uge siden var det nytårsaften, hvor vi kunne tage afsked med det gamle år og byde et nyt og ubrugt år velkommen. Men inden vi giver helt slip på 2011 og sætter os mål for det nye år, bør vi se tilbage på hvad året bragte, det kunne jo være der var nogle erfaringer vi kunne bruge i det nye år. Når vi ser på vores udrykningsmæssige side må vi konstatere at det har været et travlt år med 712 udrykninger, hvilket er det største antal registrerede udrykninger i det fælles beredskabs historie. Det er nu ikke en stigning der kommer helt bag på os, for det var forventeligt efter vi overtog brandslukningen i den sydlige del af Fredensborg, så af 712 udrykninger er 122 gået til Fredensborg

Beredskabsstyrelsen har pålagt breredskaberne at rapportere forskellige udrykningsdata til en fælles databank i styrelsen. Fra denne bank kan udtrækkes forskellige statistiske oplysninger, herunder gennemsnitlige afgangstider og udrykningstider. For vores beredskab kan der for de første 11 måneder i 2011 noteres en gennemsnitlig afgangstid på 3:25 og en samlet udrykningstid på 7:51. Et resultat i godt kan være stolte af.

Hvis vi så skal se hvad udrykningerne er kørt til kan vi konstatere, at der har været en jævn fordeling mellem de forskellige opgavetyper. Dog bør nævnes det voldsomme skybrud først i juli sidste år. Da der var mangel på pumpekapacitet i Storkøbenhavn blev vi anmodet om at assistere med en pumpeopgave på politigården i København. Grunden til man anmode om assistance var, at regnvandet var begyndt at stige op i politigårdens serverrum med fare for en kortslutning.

Heldigvis var vores område ikke særlig ramt af skybruddet, så vi havde mulighed for at hjælpe. Slangetenderen med pumpe fra station Birkerød blev sendt til København på udrykning og det er nok den længste tur vi nogen sinde har kørt til en indsats men indsatsen fungerede vandet blev pumpet op og udstyret reddet.

Jeg synes det er en flot indsats I har udført samtidig med, at det er et signal om at vi kan hjælpe hinanden når det gælder.

Bortset fra indsatser ved de forskellige vejrfænomener i 2011 er den beredskabsmæssige opgave der har overskygget 2011 været afviklingen af VM i landevejscykling. Cykelruten var planlagt lige forbi brandstationen på Rundforbivej, så under løbet blev vi nød til at oprette to midlertidige brandstationer en på Nærum Skole og en på Ny Holte Skole. Herfra kunne vi så hurtigt dække hele området, hvis uheldet skulle ske.

Ud over brandmandskabet var der også en hjemmesygeplejerske på skolerne, som sammen med vores rådighedsvagt kunne rykke ud ved eventuelle problemer hos plejekrævende borgere, der boede indenfor løbsområdet. Yderligere var der planlagt, hvordan flere gravide kvinder som havde termin under løbet kunne hentes ud fra det aflukkede område, hvis fødslen gik i gang - dette blot for at nævne nogle eksempel på hvad der var taget højde for, således at der kunne opretholdes det samme daglige normale service- og sikkerhedsniveau overfor borgerne. Efter løbet kunne der på forsiden af Politikken læses "Guld til dansk folkefest" - det hele blev en succes og der skal også fra min side lyde en tak for jeres indsats og fleksibilitet. Men for at løse opgaverne kræver det udover veluddannet og motiverede medarbejdere også velfungerende materiel. Vi kan derfor med glæde notere os at udover den ny tanksprøjte på Station Hørsholm har det også været muligt at udskifte drejestigen på station Søllerød i årets løb.

Men nok om udrykningsstyrken brandvæsenet løser også en del serviceopgaver for kommunerne. Nu vil jeg ikke gennemgå alle opgaverne med den tilhørende statistik, men blot nævne nogle få. I vores kørselstjeneste, som yder transport til bl.a. daghjem, genoptræning for borgere i Rudersdal og Hørsholm Kommuner er der i 2011 gennemført 82.000 persontransporter. Samtidig er der i Hørsholm udbragt 47.000 portioner mad. På vagtcentralen er der i 2011 gennemført 293.721 ekspeditioner og rådighedsvagten har haft 1548 udkald til støtte for hjemmeplejen.

Mange af opgaverne løses for og i tæt samarbejde med kommunernes hjemmepleje, derfor skal lyde en særlig tak til Ældreområdet i Rudersdal og Sundhed og Omsorg i Hørsholm for et godt samarbejde samt den tillid vi bliver vist. En integreret del af vores beredskab der bør nævnes er det frivillige beredskab.

Her har været livlig uddannelsesaktivitet gennem 2011 med bl.a. uddannelse og træning i det ny SINE kommunikationssystem. Det frivillige beredskab har også været indsat ved pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser for ikke at glemme den store indsats i forbindelse med afvikling af VM-løbet så her skal også her lyde en tak!

Men ud over løsning af de mange opgaver, er der i årets løb også foretaget en revision af brandvæsenets ide og værdigrundlag. En arbejdsgruppe af medarbejdere og ledelsen gennemførte revisionen, som efterfølgende blev godkendt af MED-udvalget. Så vi har nu et godkendt revideret ide og værdigrundlag, som vil alle bør leve op til. Som nævnt indledningsvis har vi netop budt et nyt år velkommen hvad året bringer ved vi ikke helt, dog ved vi at den risikobaserede dimensionering skal revideres og godkendes politisk. Det bliver en meget spændende proces, som vi alle ser frem til.

Samtidig ved vi også, at der er forventninger til os om, at vi forsat løser de beredskabsmæssige opgaver og vores serviceopgaver på samme høje niveau og på en økonomisk fornuftig måde. Det er jeg nu sikker på vi kan i fællesskab, særligt med jeres kreativitet, motivation og faglige indsigt så vi er klar! Sluttelig skal der lyde en tak for jeres indsats i 2011, som har været grundlaget for at brandvæsenet har kunnet løse den bredde vifte af opgaver på en faglig dygtig måde og samtidig styrke helheden.

Tak og godt nytår til jer og jeres familier.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Rudersdal



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Kontakt redaktionen
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen