Foto: Elmer Madsen
Send artiklen Brandattentat: Ekskæreste får højst fire års fængsel til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Brandattentat: Ekskæreste får højst fire års fængsel
Korsør: Sidste år i maj måtte Nina Haburg, hendes lillesøster, søsterens kæreste, hendes mor og moderens kæreste flygte ud af moderens hus, der stod i flammer efter en påsat brand.
Tv-programmet "Station 2" havde fanget gerningsmanden på video. Det viste sig, at være Nina Haburgs ekskæreste, som gennem længere tid havde chikaneret familien.
Efterfølgende blev den 33-årige ekskæreste og to af hans venner på 40 og 26 år anholdt, de har siddet varetægtsfængslet siden 24. maj.
Flere relevante nyheder Tv-programmet "Station 2" havde fanget gerningsmanden på video. Det viste sig, at være Nina Haburgs ekskæreste, som gennem længere tid havde chikaneret familien.
Efterfølgende blev den 33-årige ekskæreste og to af hans venner på 40 og 26 år anholdt, de har siddet varetægtsfængslet siden 24. maj.
- få nyhedsbrevet
Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydsjælland, Lolland og Falster har netop vurderet, at sagen ikke skal for et nævningeting, og derfor kan straffen for brandattentatet maksimalt blive fire års fængsel.
- Det er en vurdering, de har foretaget ud fra den praksis, som ligger på området.
De har vurderet, hvor vi skal ligge strafmæssigt, de mener, at den skal ligge under fire år, forklarer Sanne Pedersen, der er politiassessor hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og skal fungere som anklager i sagen.
Sanne Pedersen vil ikke svare på, om hun er enig i statsadvokatens vurdering.
- Det er fuldstændig ligegyldigt, om vi er enige eller ej, det er Statsadvokaten, der tager den beslutning alene, fastslår hun.
Skulle matche forbrydelsen
Hos familien Haburg i Korsør kommer statsadvokatens vurdering som et chok.- Vi kan slet ikke forholde os til, at straffen højst kan ende på fire års fængsel.
- Hvis nu straffen landede på ti eller tolv års fængsel, ville vi kunne forholde os til det. Så ville vi føle, at straffen matchede forbrydelsen, og måske hans had og hævngerrighed ville fortage sig.
- Vi er overbevist om, at han vil gå målrettet efter os, når han kommer på fri fod, siger Helle Haburg, der er mor til Nina Haburg, til tv2.dk.
Den 33-årige ekskæreste er tiltalt efter paragraf 180, der omhandler brandstiftelse. Politiassessor Sanne Pedersen har endnu ikke lagt sig fast på, hvilken straf hun som anklager vil gå efter.
- Det er ikke gjort endeligt op, men det er klart at for hovedmanden, der kommer vi efter vores opfattelse til at ligge tæt på de fire år.
- De andre to har jeg ikke kigget på endnu, forklarer anklageren, der i næste uge skal forsøge at finde ud af, hvornår sagen skal for retten.
- Vi skal forsøge at beramme den på tirsdag. Jeg håber, det bliver hurtigst muligt, men nu må vi se, der er tre advokater og en retskalender der skal gå op, slutter hun.











