Send artiklen Bowling-spillere kan gøre alvorlig skade til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Bowling-spillere kan gøre alvorlig skade
2 har anbefalet denne artikel
Ringsted: Sikkerheden i landets bowling-centre er så dårlig, at bowling-spillere dagligt risikerer at gøre alvorligt skade på de teknikere, der arbejder med "kegle-automatikken" for enden af bowling-banen. Teknikerne risikerer simpelthen at blive ramt af op til otte kilo tunge bowling-kugler, der bliver sendt afsted, mens de arbejder på at udbedre fejl på maskinen. Det fortæller TV2 ØST.
Ifølge tv-stationens oplysninger sker der flere gange dagligt, at teknikere må udrede fejl på maskinerne samtidig med, at der bowles. Men selv når der ikke bowles er teknikerne i fare. I flere centre er der ikke installeret rigtigt sikkerhedsudstyr på maskinerne og det kan føre til alvorlige ulykker. I november måned 2008 blev en bowlingcenter-ejer i Østjylland dræbt, da han kom i klemme i en bowling maskine.
Flere relevante nyheder Ifølge tv-stationens oplysninger sker der flere gange dagligt, at teknikere må udrede fejl på maskinerne samtidig med, at der bowles. Men selv når der ikke bowles er teknikerne i fare. I flere centre er der ikke installeret rigtigt sikkerhedsudstyr på maskinerne og det kan føre til alvorlige ulykker. I november måned 2008 blev en bowlingcenter-ejer i Østjylland dræbt, da han kom i klemme i en bowling maskine.
- få nyhedsbrevet
TV2 ØST har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets tilsynsrapporter for bowling-centrene i Region Sjælland og rapporterne viser, at der er sikkerhedsproblemer i syv af regionens 10 bowling-centre. Af rapporterne fremgår det, at en bowling-tekniker tilbage i 2009, fik en bowlingkugle i hovedet i et bowlingcenter i Ringsted og måtte sygemeldes i flere dage.
Keglemaskinen svigter
Et gennemgående problem er, at teknikken i kegle-automatikken kan svigte, når en kegle har sat sig i klemme. Det sker flere gange dagligt, bekræfter flere kilder overfor TV2 ØST.Derfor har Arbejdstilsynet givet såkaldte strakspåbud i de 10 centre, og kræver, at der bliver installeret korrekt afskærmning, men det er kun tre af centrene, der har investeret flere hundrede tusinde kroner for at at gøre maskinerne permanent sikre.
Arbejdstilsynet erkender at sikkerheden i bowlingcentrene er for ringe:
- Men vi ved, at mange af centrene har lavet midlertidige løsninger på problemerne og derfor giver vi dispensation til de centre, siger Jens Lauritsen, tilsynschef i Arbejdstilsynet til TV2 ØST.







