Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Roskilde
22. maj 2012
Foto: Colourbox
Roskilde - 04. januar 2012 13:41
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Bortførts far vred over dokumentar til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Bortførts far vred over dokumentar

Roskilde: TV2's dokumentar om bortførte Diana Mouyal går langt over stregen. Det mener Pierre Mouyal, der er far til pigen og ham, der bliver beskyldt for at stå bag bortførelsen.

17. december 2009 forsvandt han sammen med sin dengang syvårige datter, da de tog på det, som over for pigens mor blev kaldt en juleferie til noget familie i Israel. Selv om aftalen ifølge dokumentaren var, at Diana skulle være hjemme igen til skolestart, skulle der gå halvandet år, før moren fik hende at se igen. Trods utallige opkald til Pierre Mouyal lykkedes det ikke Nadia Larsen at få fat på sin eksmand og deres datter, og ifølge dokumentaren kom hun først på sporet af dem, da TV2 gik ind i sagen.

Mandagens program har fået Pierre Mouyal op af stolen. I en mail til DAGBLADET Roskilde skriver han blandt andet, at udsendelsen er fuldstændig manipuleret og løgnagtig, at programmets vært Janus Nabil Bakrawi er gået langt over stregen, og at han har fordrejet sandheden, således at der er spænding og drama, så han kan få opmærksomhed, men hos TV2 afviser Lasse Bjerre beskyldningerne.

- Vi har undersøgt sagen fra begge sider så godt, vi kunne, og vi har selvfølgelig ikke manipuleret med tingene. Pierre er blevet forsøgt kontaktet gennem hele forløbet, men det er først i den samtale, vi har med ham i slutningen af programmet, at det lykkes at få fat på ham. Her fik han mulighed for at medvirke i programmet. Det ønskede han ikke, men vi måtte gerne bruge det, han havde sagt til os i telefonen, siger Lasse Bjerre til DAGBLADET Roskilde.

Efter flere rejser til Miami i USA og til Israel lykkedes det Janus Nabil Bakrawi og holdet bag dokumentaren at finde Diana Mouyal, og 4. juli 2011 vender Pierre Mouyal tilbage med hende til Danmark. Han nægter at have bortført sin datter, og han nægter, at han har gemt sig for moren.

Pierre Mouyal er indtil videre sigtet efter paragraf 215, der handler om bortførelse, og politiets jurister er lige nu ved at vurdere, om der skal rejses tiltalte mod ham.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Roskilde

NETDEBATTEN ( 5 indlæg )
Fint med en øjenvidneberetning - også selvom jeg næsten er DØV (BLIND) af alle de kapitæler, der vælter rundt i kommentaren, men jeg har meget, meget svært ved at forstå, at man kan forsvare at gemme sit barn i 1½ år fra den anden forælder, når udgangspunktet for en aftale er noget andet (medmindre der ligefrem har været tale om overgreb fra moderens side)?

Jeg har også meget svært ved at se, hvorfor det skulle tage længere tid at genforene mor og barn fordi TV2 var indblandet? Havde det også taget længere tid hvis politiet (havde orket) at passe deres arbejde, og havde været indblandet?

Jeg er meget spændt på at høre forklaringerne. De skal godt nok være gode... men du får en chance... Der er altid to sider af een sag - blot er det vigtigt så også at komme frem med den. Ellers er den ligegyldig - i værste fald skadelig!
138 dage siden
Hvem siger at diana ikke havde kontakt til hendes mor i 1 1/2 år. Er det tv2 ? Tv2 har fanget alle jeres opmærksomhed, fordi i er en flok naive Danskere. lad nu vær med at stole på TV2.
DIANA ER BLEVET PASSET OG PLEJET AF MIG SIDEN HUN VAR 1 1/2 ÅR, JEG HAR TAGET DIANA UD AT REJSE OMKRING 7 GANGE FØR D. 17 DEC 2009., OG TAGET MIG AF HENDE SOM INGEN ANDEN FAR, DET ER I VELKOMMEN TIL AT SPØRGE NADIA OM.
TV2 ER IKKE ÅRSAGEN TIL AT DIANA BLEV FUNDET, TVÆRTIMOD TV2 HAR VÆRET ÅRSAGEN TIL AT DET TOG LÆNGERE TID AT FÅ DIANA OG NADIA SAMMENFØRT. TV2 HAR IKKE GAVNET DERES IHÆRDIGE FORSØG PÅ AT LEGE SHERLOCK HOLMES TVÆRTIMOD HAR DE KUN FORVÆRRET SAGEN DA VENNER, BEKENDTE OG FAMILIE I DK OG MIN BROR I USA ER BLEVET CHIKANERET AF JANUS BAKRAW OG HANS HÅNDLANGERE.
JEG TOG IKKE TIL ISRAEL FOR AT BESØGE FAMILIE DA JEG IKKE HAR FAMILIE I ISRAEL. JEG ER FØDT OG OPVOKSET I DK OG ER DANSK STATSBORGER, MIN MOR ER DANSK FØDT MED EN SVENSK FAR OG POLSK MOR, SÅ JEG KAN IKKE FÅ ET FRIMÆRKE PÅ RYGGEN OG SENDT AFSTED., DA JEG HAR MIN BASE HER I DK. DIANA BLEV IKKE KIDNAPPET. JEG HAR REN MEL I POSEN OG I SKAL FÅ ALLE DETALJER FRA MIN SIDE. TV2'S JANUS BAKRAWI ER OVERHOVEDET IKKE KOMPETENT, LANGT FRA, SÅFREMT HAN VILLE HA NÆRMET SIG MIG DET MINDSTE SKULLE HAN HAVE VIST RESPEKT OG IKKE VÆRET SÅ FREMBRUSENDE, MAN SKAL NOK VÆRE MERE PSYKOLOGISK OG FORSIGTIG I SÅDAN EN DELIKAT SAG SÅFREMT MAN VIL NÆRME SIG HOVEDPERSONEN. JEG VILLE NU HELST HA VÆRET FORUDEN ALT DET HER MEN JEG ER NØD TIL AT FORTÆLLE JER MIN MENING. JEG FORSTÅR GODT AT NADIA VAR FRUSTRERET DA POLITIET IKKE FORTOG SIG NOGET SOM HELST, OG JEG FORSTÅR DA OGSÅ GODT AT NADIA HAVDE BRUG FOR HJÆLP, MEN SØRGELIGT NOK STØDTE HUN IND I DEN FORKERTE MAND SOM KUN VAR INTERESSERET I AT BRUGE OG UDNYTTE EN SVAG OG NAIV KVINDE FOR EGEN VINDINGSSKYLD. DESVÆRRE ER NADIA SÅ GODTROENDE AT HUN HOPPEDE I MED BEGGE BEN OG FULGTE JANUS BAKRAWIS SOLO LØB. JANUS BAKRAWI TOG PARTI FOR NADIA FRA STARTEN OG HAR IKKE VILLE FREMLÆGGE MINE KOMMENTARER I SAGEN, SELVOM HAN HAVDE MODTAGET DEM SKRIFTLIGT, ( SÅ TV2 ER FULDE AF LØGN DA DE HAVDE CA 10 A4 SIDER MED MINE GRUNDE TIL UDEBLIVELSEN ) MEN DET ER KORREKT AT JEG IKKE VILLE DELTAGE I HANS PROGRAM FORDI JEG SKULLE AFHØRES AF POLITIET FØREND JEG VILLE DELTAGE. DET ER DERFOR JEG SIGER AT HELE SAGEN ER FORDREJET OG MANIPULERET SÅLEDES AT JEG FREMSTÅR SOM DEN STORE SKURK. TÆNK BLOT FOR JER SELV : HVAD POKKER SKULLE HAM BJERG GEDEN FRA MIN TIDLIGERE CAFE INDBLANDES I SAGEN ???? HVAD I ALVERDEN HAR HAN MED SAGEN AT GØRE ???? SKULLE HAN MED I UDSENDELSEN FOR AT RAKKE MIG NED FORDI JEG SOLGTE HAM EN VELDREVET CAFE FOR 3 ÅR SIDEN SOM HAN IKKE HAR FORMÅET AT DRIVE SELVOM HAN ER EN ERFAREN RESTAURATØR OG SIDEN KOM FINANSKRISEN, JEG HAVDE CAFEEN TIL SALG, EJENDOMSMÆGLEREN KOM MED KUNDEN, HAN GENNEMGIK MATERIALET, SKREV UNDER OG BETALTE , ER JEG SÅ DET SORTE FÅR DA HAN ER VED AT GÅ PÅ RØVEN MED DEN ???? NEJ DET ER JANUS BAKRAWI SOM VIL UDSTILLE MIG SOM EN SLEM FYR, HVORFOR MON ???? JO FORDI HAN VIL IMPONERE NADIA OG SÆLGE DERES LATTERLIGE PROGRAM. KAN DESVÆRRE IKKE SIGE MERE SELVOM JEG GERNE VIL, MEN SKAL NOK BESVARE ALLES SPØRGSMÅL EFTER WEEKENDEN. VENLIGST PIERRE MOUYAL ( DIANAS FAR )
138 dage siden
Og hvad så med samvær med moderen??????????????????

Det er den mest fantastiske fordrejning af en virkelighedsopfattelse jeg nogensinde har læst på disse sider?????

Så du mener - i ramme alvor - at barnet IKKE har taget skade af ikke at have haft samvær med sin mor i 1½ år?? Det er trods alt (generelt) stadig moderen, der har mest tid med en baby, eftersom mænd generelt ikke tager den samme barselsperiode som kvinder. Og forskellen bliver nok endnu større, når du taler om indvandrere? (Fordom?? Måske, men statistisk set, vil jeg stort set vædde en månedsløn på at den holder)!

Og at man kun hører om sagen fra een side skyldes jo ene og alene mandens ulyst til at belyse sagen fra SIN vinkel! Hvis man har så rent mel i posen, så stiller man da op og forsvarer sine gerninger!

Desuden er det et faktum, at manden har snydt moderen ved ikke at overholde en aftale om tilbagelevering - barnet kom først 1½ ÅR senere!! (Jeg kunne forstå, hvis vi talte om 1½ TIME, men ÅR)???

"Nåh, undskyld var det DIN week-end?? Jeg troede først at det var i uge 52 i år 2014?! Nåh, så må jeg sgu have husket forkert"?!

Jeg har selv været igennem 'møllen' i Statsforvaltningen, og slås stadig her 10 år senere med min 'eks' - eller rettere slås hun med mig, for jeg gider sgu ikke mere! De eneste, det går ud over, er i sidste ende ungerne! Men heldigvis er der rettet en hel del op på fædres rettigheder siden vi blev skilt. Ikke at det er perfekt, men det går i den rigtige retning.
139 dage siden



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen