Send artiklen Borgere etablerer seniorværksted til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Borgere etablerer seniorværksted
Andre læsere anbefaler:
En gruppe personer fra Ishøj forsøger i øjeblikket at etablere et seniorværksted, der skal hjælpe ensomme og borgere der lider at livsstilssygdomme.
Ishøj: Mænd som forlader arbejdsmarkedet af en elle anden grund er tilbøjelige til at miste deres livslange netværk og har derfor lettere ved, at blive ensomme og få de livsstilsygdomme der desværre ofte følger heraf.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
Det er en af årsagerne til, at seks personer fra Ishøj har sat sig for i sambarbejde med Ishøj Kommune at etablere et seniorværksted på baggrund af de mange som i vestegnsområdet lider af livsstilssygdomme og som er uden ret megen kontakt med omverdenen.
Meningen med et seniorværksted er, at pensionerede ældre, både mænd og kvinder, kan opnå en større social kontakt ved at stille deres viden fra arbejdsmarkedet til rådighed for andre og har mulighed for selv at deltage i aktiviteter.
I starten bliver der fokuseret på mændene.
- Vi har planer om at etablere tunge værksteder, hvor man for eksempel kan arbejde med snedker/tømrer maskiner eller arbejde i og med metaller. Senere vil der - alt efter økonomi og lokaler blive etableret andre og lettere samt kreative værksteder efter behov, fortæller Michael Brostrøm fra bestyrelsen.
Ønsker debat
Bestyrelsen bag Seniorværksteder håber at skabe en dabat om livsstilssygdomme og kommunernes manglende brug af paragraf 18-midler.- En opgørelse fra Ældresagen viser, at kommunerne på Vestegnen ikke anvender deres paragraf 18-midler fuldt ud til socialt arbejde. Ishøj Kommune anvendte kun 26 procent af det tildelte bloktilskud og ligger således på en 93. plads ud af 98 kommuner. Derfor håber vi at få en debat omkring vores forening og dens mål, siger Michael Brostrøm.
Indtil værkstederne kommer i gang, har bestyrelsen fastsat et kontingent på 50 kroner om året, i håb om at alle, som har lidt interessere i en sådan forening, vil melde sig under fanen. Mere information kan fås på www.ishoj-seniorvaerksted.dk.







