Der er for mange eksempler på svigt i kommunernes behandling af sager om udsatte børn. Men kommunerne vurderes ofte uretfærdigt på formelle fodfejl i stedet for på kvaliteten af deres indsats over for børnene.

Det siger formanden for de omkring 500 kommunale børne- og kulturchefer, Klaus Majgaard. Han har derfor skrevet til socialministeren og statslige myndigheder og børneorganisationer for at få et samarbejde i gang, der skal forbedre indsatsen for socialt udsatte børn.

- Det bliver ofte mere til en diskussion af, om kommunerne overholder regler og procedurer, end om indsatsen for børnene er god nok, siger han om debatten, som en ulyksagelig familiesag i Brønderslev har genoplivet.

Ankestyrelsen har tidligere kritiseret kommunerne for blandt andet ikke altid at have udarbejdet handleplaner for socialt ramte børns fremtid eller have papirarbejdet i orden, inden de griber til tvangsfjernelser. Chefernes formand siger, at der også er eksempler på, at kommunerne har grebet ind for sent med foranstaltninger for misrøgtede børn.

- Vi er åbne for og erkender, at styrelsen har fat i nogle ømme punkter. Men vi vil også godt måles mere på indholdet af vores indsats, siger Klaus Majgaard.

Kontrollen af kommunerne går for eksempel for meget på, om sagsbehandlerne overholder tidsfrister og har dokumentationen i orden for deres handlinger. Men der mangler mere indholdsmæssige målinger til vurderingsgrundlaget af, om kommunernes er gode til at sørge for, at anbringelser uden for hjemmet falder heldigt ud eller om børnene hjælpes godt nok til at gå i skole og gennemføre en uddannelse. Det kunne gøre indsatsen bedre, siger Klaus Majgaard.

Det har han skrevet til socialminister Benedikte Kier (K) for at få et samarbejde i stand om. De kommunale chefer ønsker også at inddrage Ankestyrelsen, socialrådgivere og børneorganisationer såsom Børns Vilkår i et samarbejde om også at kvalitetssikre kommunernes sagsbehandling.