Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
22. maj 2012
Foto: Preben Madsen/Scanpix Denmark
Danmark - 12. februar 2012 16:30
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Blåkærgårds ansatte raser over kritik til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Blåkærgårds ansatte raser over kritik

De ansatte ved bostedet Blåkærgård er rasende over de seneste dages kritik fra tidligere kolleger.
Tillidsrepræsentant for socialpædagogerne på bostedet Blåkærgård, John Mikkelsen, er ulykkelig over den ulykke, der kostede hans kollega Judy Meiniche livet. Men han undrer sig samtidig over den kritik, der de seneste dage er blevet rejst af tidligere ansatte ved Blåkærgård.

- Det er en rigtig sørgelig situation. Vi er frygteligt, frygteligt kede af, hvad der er sket med Judy. Men vi er også frygteligt rasende og frustrerede over, at tidligere medarbejdere kommer med kritik, som vi slet, slet ikke kan genkende, siger han.

Ifølge tillidsrepræsentanten føler de ansatte, at de bliver uberettiget kritiseret på deres faglighed.

- Vi er klædt godt på, men vi føler, at vi bliver kritiseret på vores faglighed. Mine kolleger er jo kede af, at vi skal have at vide, at vi ikke er faglige kompetente, til det vi laver, siger John Mikkelsen.

Han understreger, at der ikke er noget mærkeligt i, at de ansatte tager alene på tur med beboerne.

- Det er en del af det relationsarbejde, som vores arbejde består af. Arbejdet består blandt andet i at tage med ud og handle eller tage en tur i biografen. Så det er der slet ikke noget usædvanligt i, siger han.

- I den konkrete situation er der ikke nogen, der kan på ind og sætte ind finger på sikkerhedsprocedurer, der ikke er overholdt. Det er jo ikke et fængsel. De er frie mennesker. Det står dem jo frit for at gå ned og tage bussen, hvis de vil, siger han.

- Vi tager jo ikke af sted, hvis vi skønner, at beboeren er psykisk ustabil eller noget. Og han var, som han plejede at være. Der var ingen faresignaler, der indikerede, at man ikke skulle køre en tur, siger John Mikkelsen

Han undrer sig samtidig over, at kritikken ikke er kommet noget før, hvis det står så slemt til, som nogen mener.

Det har været fremme i flere medier, at gerningsmanden tidligere skulle have truet Judy Meiniche. John Mikkelsen kender ikke til nogle trusselssager.

Lørdag fortalte formand for psykiatriudvalget fra Region Midtjylland, Niels Callesøe (SF), at man igangsætter en undersøgelse, der skal vise, om den drabssigtede var fejlplaceret på Blåkærgård.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen