Billeder fra bodil-festen

Den røde løber var rullet ud og skuespillere, instruktører, filmarbejdere og kendisser i deres stiveste puds var på plads, da der søndag blev uddelt Bodil'er - filmstatuetter - i Bremen i København.

Bodil-priserne uddeles af Filmmedarbejderforeningen i København. Den første Bodil blev uddelt i 1948. Statuetten har navn efter skuespillerne Bodil Ipsen og Bodil Kjer.

I alt 11 Bodil-statuetter blev uddelt:

* Bedste danske spillefilm i 2010: "R", instrueret af Michael Noer og Tobias Lindholm.

* Bedste mandlige hovedrolle: Pilou Asbæk i "R".

* Bedste kvindelige hovedrolle: Trine Dyrholm i "Hævnen".

* Bedste mandlige birolle: Kurt Ravn i "Smukke mennesker".

* Bedste kvindelige birolle: Patricia Schumann i "Submarino".

* Bedste dokumentarfilm: "Armadillo", instrueret af Janus Metz.

* Bedste fotograf: Lars Skree for "Armadillo".

* Æres-Bodil: Skuespilleren Henning Moritzen.

* Sær-Bodil: Tobias Lindholm for hans bidrag til manuskripterne på "R" og "Submarino".

* Bedste amerikanske spillefilm: "A Single Man", instrueret af Tom Ford.

* Bedste udenlandske, ikke-amerikanske spillefilm: "Det hvide bånd" (tysk), instrueret af Michael Haneke.
Billeder fra bodil-festen
Bedste kvindelige birolle: Patricia Schumann.
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Tilbage til forsiden  >> De kendte


Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk