Fuglebjerg: Hvis 32-årige Michael Pedersen selv kunne have bestemt, så var hans nytilkomne datter blevet født i familiens store skrummel af en Bedford-bus.

I stedet kom hun ganske traditionelt til verden på et sygehus.

Det skete for tre uger siden, umiddelbart efter at børn, forældre, bedsteforældre og oldeforældre kom hjem fra fælles sommerferie i Polen. Michael Pedersens far, Gorm Pedersen, havde valgt at fejre sin 50 års fødselsdag med en køretur for hele familien på to gange 1.100 kilometer.

Der var fuld damp på dieselmotoren - og på Michael Pedersens højgravide hustru.

Sikke en ferie.

Datter skabt i Bedford

Selv om Michael Pedersens hustru undervejs var bekymret for at nedkomme og undertiden spejdede flittigt efter små færdselstavler med røde kors på, så bekymrede udsigten til en hjemmefødsel på landevejen slet ikke den vordende far, som var chauffør på turen. Parret har i øvrigt i forvejen to døtre.

- Jeg ville gerne have haft, at ungen var blevet født i en Bedford. Det kom ikke til at ske. Til gengæld kan jeg så trøste mig med tanken om, at en af mine piger kan være blevet skabt i en Bedford, siger Michael Pedersen lunefuldt.

Først når man kender til Michael Pedersens baggrund og interesse for netop vogntypen Bedford, så giver det utraditionelle fødselsønske mere mening.

Michael Pedersen er nemlig ramt af en helt speciel og pladskrævende samlermani.

Begyndte tidligt

Michael Pedersen fik sin første lastbil foræret af sin far som otte-årig, og fra han brugte alle sine egne konfirmationspenge på at købe vogn nummer to en håndfuld år senere, gik det hurtigt. I dag ejer Michael Pedersen 140 busser, lastvogne, postbiler, autocampere, brandbiler og tankvogne af et og samme mærke.

Bedford.

Han er Europas største samler af den engelske vogntype, som stoppede med at producere i 1986.

- Det er svært at forklare. Det betyder bare noget helt specielt for mig. Der er så mange historier bag hver enkelt vogn, siger Michael Pedersen.

Han er svær at stoppe igen, når han først kommer i gang med at fortælle. Uden omsvøb indrømmer han, at han er en original med et specielt syndrom.

- Det er da i hvert fald det rygte, som har spredt sig, og som har gjort, at jeg er blevet ringet op fra udlandet af folk, som havde en udtjent Bedford, jeg bare kunne komme og hente, fortsætter Michael Pedersen. D'et i Bedford udtaler Michael Pedersen blødt. Sådan siger man i Danmark, påstår han.

Tidens tand tærer

Når det i det hele taget kan lade sig gøre at have en hobby som Michael Pedersens, skyldes det, at Michael Pedersens far driver Fuglebjerg Autoophug. Der er ualmindelig god plads omkring firmaet på Falkevej, og det er her, en stor del af Michael Pedersens vognpark står.

Desværre står de fleste vogne udendørs, og det er Michael Pedersen ikke helt tilfreds med.

- Vorherres garage er desværre for dyr i længden. Tidens tand tærer i form af rust og ødelagte gummilister og den slags.

Selv om Michael Pedersen tjener til sit levebrød ved blandt andet at levere olie i en af sine gamle lastbiler, så kommer han formentlig aldrig til at kunne købe sig til lagerplads til de mange biler. Det vil koste flere millioner kroner.

Drømmer om museum

Men drømmen er, at en rigmand vil sponsere lagerplads til ham, så han kan åbne et museum og formidle nogle af de historier om vognene, som han har så mange af.

En bestemt vogn betyder dog mere end alle andre. Det er en lastbil med totakts dieselmotor fra først i 1980'erne. Den er så god som ny, og sådan garanterer Michael Pedersen også, at den ser ud om 50 år. Hvis han stadig lever til den tid.

- Den kommer til at følge mig hele vejen. Jeg vil begraves med den, hvis det kan lade sig gøre, erklærer Michael Pedersen.