Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Verden
24. maj 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Verden - 23. juli 2012 18:23
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Batman-massakren: Sådan skete det til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Batman-massakren: Sådan skete det

12 mennesker mistede livet og 58 blev såret ved et skyderi i en biograf i Denver-forstaden Aurora i Colorado.
* Torsdag lige før midnat lokal tid sidder hundredvis af mennesker side om side i fire udsolgte biografsale i Century 16 Movie Theaters for at se den nye Batman-film, "The Dark Knight Rises".

* Den formodede gerningsmand, 24-årige James Eagan Holmes, der nyligt er droppet ud af et ph.d.-program i forbindelse med sine neurologi-studier, køber en billet og går ind i biografsal nummer ni.

* Forevisningen af filmen begynder ved midnat. Det står endnu ikke klart, hvor mange mennesker, der var i biografen. Men politiet har efterfølgende afhørt mindst 200 vidner.

* James Eagan Holmes går hen mod en nødudgang til højre for lærredet. Her åbner han døren og tager sine våben frem. Iklædt sort uniform fra top til tå og med skudsikker vest kommer han ind i biografsalen med tre våben: En halvautomatisk AR-15 stormriffel, et Remington 870 haglgevær og en 40-kaliber Glock-pistol.

* Da James Eagan Holmes træder op foran lærredet, tror flere blandt publikum, at han er en del af forestillingen. Han kaster en cylinderformet genstand, der giver en hvislende lyd. Derpå begynder han at sigte ud mod menneskemængden.

* Klokken 00:39 modtager politiet de første opkald fra biografen. I løbet af et minut har flere end 100 mennesker ringet 911 (alarmcentralen, red.).

* Politiet ankommer til gerningsstedet 00:40. På en parkeringsplads bag biografen anholder de James Eagan Holmes. I hans hvide Hyundai finder politiet et fjerde våben - endnu en 40-kaliber Glock-pistol.

* Siden har politiet oplyst, at alle James Eagan Holmes' våben er købt på lovlig vis, ligesom han i tiden op til angrebet lovligt havde købt 6000 stykker ammunition.

* Angrebet har kostet 12 mennesker livet. 58 er såret. Blandt ofrene er flere børn.

* Det er endnu uklart, hvad motivet for angrebet er.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Verden



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk