Foto: Hans Jørgen Johansen
Send artiklen Arrghh... Plask! til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Arrghh... Plask!
Andre læsere anbefaler:
Landsstævne: Der var det hele. Saltomortaler, maveplaskere, bomber, hovedspring og dem på benene. For der blev sprunget på livet løs i havnen i Holbæk onsdag aften. Men i modsætning til mange af de aktiviteter, der løber af stablen de kommende dage, hoppede deltagerne ikke fra trampolin til madras, men direkte i Holbæk havn.
Der var nemlig arrangeret trampolinspring fra havnekajen med landing i vandet for alle, der havde lyst til at prøve - både fra den store og den lille trampolin. Og det var 21-årige Mie Heinkov helt klar på.
Flere relevante nyheder Der var nemlig arrangeret trampolinspring fra havnekajen med landing i vandet for alle, der havde lyst til at prøve - både fra den store og den lille trampolin. Og det var 21-årige Mie Heinkov helt klar på.
- få nyhedsbrevet
- Normalt dyrker jeg jo almindelig gymnastik på måtter, men det er vildt sjovt at prøve det her, fortæller hun efter adskillige ture i havnen. Flere med indbyggede saltomortale og en landing - på hovedet.
- Man slår sig lidt på vandet, når man lander, men det er ikke koldt. Vandet er varmere end luften. Men det er meget anderledes end at lande på måtter, og mit badetøj røg hele tiden af, så nu har jeg taget en våddragt på for at holde på det, griner Mie Heinkov.
Mange andre prøver også lykken med mere eller mindre vellykkede resultater.
Arrghh... Plask... lyder det fra en stor mand, mens han flyver gennem luften og lander i vandet pladask på maven. Til stor morskab for det tililende publikum. Så kan man kun glæde sig over, at han fra starten har valgt at iføre sig en vådedragt til at tage noget af slaget.
Andre igen fik klapsalver med på vejen, når der blev lavet adskillige saltomortaler og andre kunstner i luften.
Der var stillet både en stor og en lille trampolin op, men københavnske Mie Hainkov holdt sig til den lille, der bragte hende højt nok op i luften.
- Jeg er højdeskræk, så jeg tør ikke tage den store. Det er vildt nok med den lille, smiler hun og løber hen for at tage endnu en tur i havnen sammen med kammeraterne fra gymnastikklubben, Salto City.
En frisk start på årets landsstævne, hvor hun skal optræde både med klubben og med DGI Storkøbenhavn.







