Foto: Fritz Hansen
Send artiklen Arne Jacobsens klassiker kan havne i Polen til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Arne Jacobsens klassiker kan havne i Polen
1 har anbefalet denne artikel
Andre læsere anbefaler:
7'erstolen er for mange et klassisk eksempel på dansk design. Men fremover kan det blive nødvendigt at tage til Polen, hvis man vil følge produktionen af Arne Jacobsens verdenssucces. Møbelfabrikken Fritz Hansen i Vassingerød overvejer nemlig mulighederne for at flytte produktionen til udlandet, fortæller direktør Jacob Holm til Frederiksborg Amts Avis.
- Det er tid til at reinvestere i nyt produktionsudstyr, og derfor er det naturligt, at ledelsen og medarbejderne overvejer, om der skal investeres og sikres arbejdspladser i Danmark, eller om tiden desværre er inde til at flytte uden for Danmark på grund af de høje produktionsomkostninger herhjemme, siger han.
Flere relevante nyheder - Det er tid til at reinvestere i nyt produktionsudstyr, og derfor er det naturligt, at ledelsen og medarbejderne overvejer, om der skal investeres og sikres arbejdspladser i Danmark, eller om tiden desværre er inde til at flytte uden for Danmark på grund af de høje produktionsomkostninger herhjemme, siger han.
- få nyhedsbrevet
Ifølge direktøren træffer virksomheden beslutning om en eventuel flytning senest til sommer. Og virksomheden er langt fra den eneste, der sender lange blikke efter de lavere omkostninger i udlandet. Seneste tal fra erhvervsorganisationen DI viser, at to ud af tre danske produktionsvirksomheder forventer at oprette arbejdspladser i udlandet i de kommende år på bekostning af jobmarkedet herhjemme.
- Mange virksomheder har deres primære afsætningsmuligheder uden for Europa. De afsætter mange varer til udlandet og endda til relativt fjerntliggende markeder, hvor vi ser den største vækst. Derfor kan det være nyttigt at have sin produktion lokalt. Samtidig er det hundedyrt at producere sine varer herhjemme, og derfor ser mange virksomheder sig nødsaget til at fravælge Danmark, forklarer Maria Hove Pedersen, økonomisk konsulent i DI.








