Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Slagelse
09. februar 2012
Arbejdstilsyn gav påbud til Harboe
Arbejdstilsynet besøgte flere gange i sommeren og efteråret 2009 Harboes Bryggeri - og rapporterer om dårligt arbejdsmiljø

Slagelse - 02. marts 2010 07:47
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Arbejdstilsyn gav påbud til Harboe til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Arbejdstilsyn gav påbud til Harboe

Skælskør: Arbejdstilsynet har været efter arbejdsmiljøet på Harboes Bryggeri. Et besøg 9. juni sidste år mundede ligefrem ud i et påbud om at undersøge, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø i de fem produktionslinjer på Harboe.

Harboe påbydes at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at undersøge dette.

Det er Fagbladet 3F, der har fået aktindsigt og dermed fat i flere tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet.

Rapporterne beskriver, hvorledes der er 170 ansatte på bryggeriet - og der er tale om fem produktionslinjer.

Arbejdet på de enkelte produktionslinjer består primært i at igangsætte og overvåge den konkrete produktion.

Der arbejder tre-fire medarbejdere på hver linje. Af disse fungerer én medarbejder som holdfører.

Normalt er fordelingen således, at der er to danske medarbejdere og to medarbejdere af udenlandsk herkomst, primært medarbejdere fra Ungarn.

På visse produktionslinjer er der én dansk og tre udenlandske medarbejdere.

Meningen er så, at danske og udenlandske medarbejdere skal løse opgaverne ved produktionslinjerne på lige fod.

Problemet er imidlertid, at de udenlandske medarbejdere ikke taler dansk og har begrænsede engelsk- og tyskkundskaber.

Svedige skjorter

Oplæring sker ved såkaldt sidemandsoplæring, men det kan være svært for de danske holdledere at sikre produktionslinjen på grund af sprogvanskeligheder. Det betyder, at der dagligt opstår problemer med diverse driftsstop. De stresser medarbejderne, hvis hverdag er præget af stor travlhed og "mange svedige skjorter, fordi løber rundt hele dagen for at løse problemer, som deres kolleger ikke kan klare".

Overfor Arbejdstilsynet har Harboes ledelse fået oplyst, at ledesen ikke mener, at der er problemstillinger i det psykiske arbejdsmiljø. Ledelsen begrunder blandt andet dette i, at der blev udleveret 170 spørgeskemaer omkring det psykiske arbejdsmiljø - og kun otte blev returneret i besvaret stand.

Arbejdstilsynet fastholder imidlertid, at medarbejderne har en følelse af stress og at af være presset. Flere medarbejdere afholder af samme grund ikke deres pauser.

Harboes ledelse har klaget over Arbejdstilsynets påbud, og denne klage er endnu ikke afgjort.

Tages seriøst

Til Fagbladet 3F siger koncernchef Ruth Schade:

- Vi ser selvfølgelig seriøst på det påbud, der er afgivet, og har efterfølgende drøftet det med vore medarbejdere og med produktionsledelsen og forsøgt at rette ind så godt som muligt. En del af de ting, der er nævnt i påbuddet, er bragt i orden.

- Vi går fra Harboes ledelse meget op i, at vi har en god og velfungerende arbejdsplads og har en række meget dygtige medarbejdere, som viser stor interesse for deres arbejde, slutter hun.

Det er tilsyneladende ikke kun det psykiske arbejdsmiljø, den er gal med hos Harboe.

På Arbejdstilsynets hjemmeside er Harboes Bryggeri forsynet med en rød Smiley - har udeståender med Arbejdstilsynet. Det kan hænge sammen med seks strakspåbud og 19 andre påbud omkring de fysiske arbejdsmiljøforhold på bryggeriet fra år 2006 og frem.
Arbejdstilsyn gav påbud til Harboe
- Vi tager påbud fra Arbejdstilsynet seriøst, siger koncernchef Ruth Schade fra Harboe-koncernen.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Slagelse



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk