Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
21. maj 2012
Foto: Patrick Kovarik/ Scanpix /Scanpix
Danmark - 06. februar 2012 17:58
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Anmeldere vildt uenige om Paul McCartney til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Anmeldere vildt uenige om Paul McCartney

Beatlens nye plade får både top- og bundkarakter i de danske medier.
Fra mandag kan de danske pladekøbere investere i det 15. studiealbum fra Beatles-legenden Paul McCartney, "Kisses on the Bottom".

Men der er ikke noget entydigt billede af, om det nu også er en god idé, når man kigger ud over de første danske anmeldelser af pladen.

I Berlingske får pladen de maksimale seks stjerner under overskriften "Smukkere bliver det ikke", mens anmelderne i TV 2's Go'morgen Danmark kun er parat til at give to stjerner.

- Paul McCartney skylder ikke verden noget som sådan, men jeg synes heller ikke, han bidrager så meget med den her plade, konstaterer TV 2-anmelderen Simon Sandfeld, der kalder pladen en "klæg omgang".

Sammen med kollegaen Nanna Schultz kritiserer han pladen, der rummer to nye numre og 12 coverversioner af sange, som har inspireret legenden, for et mislykket livtag med jazzen og Paul McCartneys forsøg som crooner.

Berlingskes Kjeld Frandsen er i den helt anden grøft.

- Der er helt klart ikke fortids power i stemmen, men det karakteristisk drengede er bibeholdt, og derfor får sangene lige nøjagtig den portion af nysgerrighed og livserfaring, som får dem til at leve, ja, genopstå, skriver han.

Kjeld Frandsen beskriver de to nyskrevne sange "My Valentine" og "Only Our Hearts" som værende "i en sangskrivningskategori, som mange troede var gået tabt for årtier siden".

Midt mellem de to yderpunkter giver musikmagasinet Gaffa fire stjerner.

- Det er ikke revolutionerende omfortolkninger. Slet ikke. Tempoet trækkes højest ned i et par numre. Men det er varmt og rart, sammenfatter bladets anmelder Henrik Friis.

I McCartneys hjemland, Storbritannien, er modtagelsen overvejende positiv. Både BBC, The Guardian, The Telegraph og musikmagasinet Uncut giver ifølge metacritic.com en karakter svarende til fire ud af fem stjerner.

Men også på hjemmebanen er der kritiske røster. The Independent giver således en karakter svarende til to ud af fem stjerner med kommentaren:

- Den lette jazzbehandling af klassikere på "Kisses On The Bottom" ligner et fejltrin.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen