Send artiklen Andy Schleck dropper brostenene til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Andy Schleck dropper brostenene
Andy Schleck skulle have testet sine evner på brosten forud for Tour de France, men det er droppet, fordi det ville være for risikabelt i forhold til hans form.
Evnen til at køre på brosten kan få en afgørende betydning i dette års Tour de France, hvor fjerde etape indeholder 13,2 kilometers kørsel på det krævende underlag.
Men Team Saxo-Banks stjerne Andy Schleck kommer efter alt at dømme ikke til at teste sine evner i de brostensløb, hvor det ellers var planlagt.
Flere relevante nyheder Men Team Saxo-Banks stjerne Andy Schleck kommer efter alt at dømme ikke til at teste sine evner i de brostensløb, hvor det ellers var planlagt.
- få nyhedsbrevet
- Jeg er bange for, at hvis han pludselig kører et brostensløb for første gang, så er han måske nødt til at stå af efter 100 kilometer, og så mister han i alt tre dage, hvor han kunne have kørt i et andet løb. Og det har han ikke råd til på nuværende tidspunkt, siger holdets sportsdirektør, Kim Andersen.
Andy Schleck har haft problemer med knæet og er derfor sat lidt bagefter i sin træning.
Han skulle have kørt i Dwars door Vlaanderen og Prijs Vlaanderen-Harelbeke i slutningen af marts, hvor der vil være strækninger med brosten.
Men Kim Andersen har i stedet valgt at sende ham til det spanske etapeløb Katalonien Rundt.
- Så kan han fortsætte med at bygge sin form op, hvilket han er godt i gang med. Vi må tage brostenen på et senere tidspunkt i træningen, siger Kim Andersen.
Andy Schleck deltager i lørdagens første store forårsklassiker, Milano-Sanremo.






