Send artiklen Afghansk storbank i korruptionskrise til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Afghansk storbank i korruptionskrise
Andre læsere anbefaler:
Afghanistans største private bank, Kabulbank, fryser værdier, der tilhører tidligere ledelse og storaktionærer. Pengeinstituttet har store likviditetsproblemer.
Afghanistan har frosset værdier, der tilhører en række store aktionærer og lånere, i landets største private bank, Kabulbank. Det sker efter, at pengeinstituttets to ledende chefer er blevet tvunget til at træde tilbage.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
Den afghanske centralbank beordrede mandag den tidligere bestyrelsesformand Sher Khan Farnood og tidligere topchef Khalilullah Fruzis aktiver i Kabulbank fastfrosset sammen med værdier, der tilhører storaktionærer og lånere.
Mange af Kabulbanks kunder har i den seneste uge hævet deres penge i frygt for, at banken går konkurs.
Selskabets direktion er desuden blevet beskyldt for korruption og dårlig ledelse. Farnood skulle angiveligt have købt luksusvillaer i Dubai for over 160 millioner dollar.
Kabulbank ledes i øjeblikket af Masood Ghazi, der er tidligere embedsmand i den afghanske nationalbank. Det er del af en oprydningsmanøvre.
Banken kom i alvorlige likviditetsproblemer efter et formodet underskud på 300 millioner dollar, et tal som blev rapporteret af avisen Washington Post.







