Du er her:  Forsiden 
29. juli 2010

Abonnementsbetingelser Sjællandske

Abonnement på Sjællandske betales forud og gælder indtil det telefonisk eller skriftligt opsiges.
Et abonnement tegnet til introduktionspris vil automatisk fortsætte til normal abonnementspris
efter introduktionsperioden.
Fornyelse af abonnementet sker ved automatisk opkrævning via indbetalingskort, BetalingsService, netbank eller lign.


E-avis
Som fuldt betalende abonnent på den trykte avis har du gratis adgang til E-avisen.
Ved oprettelse af adgang til den elektroniske avis skal du bruge dit abonnementsnummer.


Avislevering
Aviserne leveres med bud eller Post Danmark. Budleverede aviser tilstræbes leveret mandag til fredag inden kl. 06:30 og lørdag inden kl. 07:30. Postleverede aviser vil blive leveret sammen med den normale post.


Udeblivelse af avisen
Udebliver avisen godtgøres med tilsvarende forlængelse af abonnementet (gælder ikke ved forsinkelser).
Reklamation skal være os i hænde samme dag eller dagen efter udeblivelse. Læs evt. dagens avis elektronisk på www.sn.dk



Ferie
Avisen flyttes gratis til en ferieadresse i Danmark, mens der ved levering til udlandet betales ekstra for porto.
Du kan få avisen gemt i en feriemappe, som kan afhentes, når du er tilbage fra ferie.



Midlertidig afbestilling af avisen.
Abonnementet kan afbestilles i en midlertidig periode ved ferie eller sygdom. De afbestilte avisleveringer godskrives
ved en tilsvarende forlængelse af abonnementet.



Fortrydelsesret
Fortrydelsesretten på et nytegnet abonnement er iflg. kapitel 3 & 4 i Forbrugeraftaleloven 14 dage.
Fristen regnes fra den første dag, hvor avisen modtages. Såfremt du fortryder abonnementstegningen
skal du kontakte Bladsalg og -service.


Opsigelse.
Hvis et abonnement opsiges, skal det ske telefonisk eller skriftligt. Det er ikke nok at lade være at betale regningen.
Står der ved abonnementsperiodens ophør et restbeløb på kontoen leveres der aviser for beløbet.
Restbeløbet kan også udbetales, hvis Sjællandske modtager en skriftlig anmodning.
Der må påregnes op til 14 dages ekspeditionstid, og der opkræves et ekspeditionsgebyr på kr. 50,-

Ved checkudstedelse tillægges et checkgebyr på. kr. 25,-

Ønskes yderligere oplysninger kontakt: Bladsalg og –service

Sjællandske
Dania 38
4700 Næstved
Tlf. 72 45 11 25
bladsalg@sj-medier.dk

Tilbage til forsiden