Du er her:  Forsiden >> Lokal>> Slagelse
02. september 2010
Billede
Her skete ulykken. Den tragiske trafikulykke lørdag kort før klokken 3 om morgenen skete på Slagelsevej ud for Forsøgscenter Flakkebjerg. Dagen efter viste kun glasskår, udskridningsspor og huller i grøften spor efter, hvad der var sket.

Slagelse - 31. juli 2010 18:07 Opdateret 31. juli 2010 19:15
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Mistede herredømmet over bil til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Mistede herredømmet over bil

2 har anbefalet denne artikel
Slagelse: Ved en tragisk trafikulykke på Slagelsevej ved Flakkebjerg mistede en 54-årig kvinde sin jævnaldrende mand lørdag morgen kort før klokken 3, da hun af ukendte årsager mistede herredømmet over ægteparrets bil og kørte i grøften. Hendes ligeledes 54-årige ægtefælle var dræbt på stedet, mens hun tilsyneladende kun kom lettere til skade.

Det oplyser politiet.

- Der er ingen vidner til ulykken, men en forbipasserende bilist ringede klokken 02.54 og fortalte, hvad der var sket. Ulykken er sandsynligvis sket umiddelbar, og da vi og ambulancefolkene kom til stede, kunne vi konstatere, at manden var afgået ved døden, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han fortæller videre, at kvinden kun var kommet lettere til skade og derfor kunne afhøres på stedet. Rutinemæssigt blev hun kontrolleret for eventuelt alkoholindtag, men vagtchefen siger, at der umiddelbart ikke var noget, der indikerede, at hun skulle have været beruset, da ulykken skete.

Mistet herrredømme

Hvad kvinden har forklaret betjentene på stedet om årsagen til ulykken, kan vagtchefen ikke oplyse, fordi rapporten om ulykken først ligger klar senere.

Men hun har tydeligvis mistet herredømmet over bilen, som havnede i grøften lige ud for Forsøgscenter Flakkebjerg, hvor Landbrugsministeriet har en del af sin jordbrugsforskning.

Den forulykkede bil blev fjernet fra stedet kort efter ulykken, og lørdag formiddag viste kun glasskår, udskridningsspor og huller i grøften spor efter, hvad der var sket.

Men vagtchefen oplyser, at ægteparret kommer fra "et sted i Slagelse".

Billede

Tilbage til forsiden  >> Lokal >> Slagelse



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Fotokonkurrence - klik og læs: Skyd en skøn plet fra Sjælland
Lanciers - klik og se billederne