Send artiklen 3F: Sulteløn hos Harboe til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
3F: Sulteløn hos Harboe
3 har anbefalet denne artikel
Skælskør: Fagbladet 3F leverer i det nummer af bladet, der udkommer i dag, en sand bredside mod det lokale Harboes Bryggeri, som journalister og fotografer fra bladet åbenbart har undersøgt på nærmeste hold igennem længere tid. Især fokuserer Fagbladet på de forhold, som ungarske arbejdere, ansat i ungarske underentreprenørvirksomheder tilknyttet Harboe, må tåle.
Under dække af at ville søge arbejde har Fagbladet talt med adskillige ungarske arbejdere, der kan berette om en timeløn på 40 kr. Og de kan også berette, at deres chef i underentreprenørvirksomheden er Harboes Bryggeris ungarske produktionschef Akos Karl. Han sidder tilsyneladende som chef for flere ungarske underentreprenørvirksomheder tilknyttet Harboe.
Flere relevante nyheder Under dække af at ville søge arbejde har Fagbladet talt med adskillige ungarske arbejdere, der kan berette om en timeløn på 40 kr. Og de kan også berette, at deres chef i underentreprenørvirksomheden er Harboes Bryggeris ungarske produktionschef Akos Karl. Han sidder tilsyneladende som chef for flere ungarske underentreprenørvirksomheder tilknyttet Harboe.
- få nyhedsbrevet
De ungarske arbejdere er ofte indkvarteret i ejendomme ejet af Harboe, men 16 ungarere har også været indkvarteret i et 105 kvadratmeter rækkehus i Labofaparken, hvor hver af de 16 angiveligt har betalt 1.000 kr. om måneden i husleje.
Ungarerne i underentreprenør-virksomhederne har både arbejdet på selve Harboes Bryggeri med forskellige opgaver, men de har også plukket frugt hos Danfrugt - også et selskab kontrolleret af Harboes ledelse.
Copenhagen Designbyg
Fagbladet 3F remser følgende ungarske underentreprenører op: Daminique 2000 BT ejet af Akos Karl, ENT-EXT ledet og muligvis ejet af Akos Karl, Karlwood ledet af Károly Dombóvári - angiveligt onkel til Akos Karl - samt Kisepterv, der er underleverandør til Copenhagen Designbyg med Akos Karl, Bernd Griese og Ruth Schade i ledelsen.Ifølge Fagbladet3F har fagforeningen 3F forsøgt at tegne overenskomst med de ungarske underentreprenørvirksomheder for at sikre medarbejderne her en dansk mindsteløn, men det er ikke lykkedes.
Fagbladet3 F har også kigget nærmere på firmaet Copenhagen Designbyg, der har adresse på Strandvejen i Hellerup ved København men fysisk har til huse i lokalerne på Industrivej i Skælskør, hvor tidligere Elite Biler havde til huse.
Cvr-registret fortæller, at Bend Griese, Ruth Schade og Akos Karl - alle Harboes-folk - sidder i ledelsen.
Ifølge Fagbladet underskrev Copenhagen Designbyg i efteråret 2009 en aftale med Ardagh Glass. det tidligere Holmegaards Glasværk, om at levere folk til at knuse paller med flasker. Copenhagen Designbyg hyrede den ungarske virksomhed Kiserpterv, som sendte ungarere til glasværket. Her arbejdede de til 40 kr. i timen - og 3F i Næstved forsøgte forgæves at forhandle en overenskomst på plads.
Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Harboes topfolk, administrerende direktør og ejer af aktiemajoriteten Bernd Griese, koncerndirektør Ruth Schade og direktør på Harboes Bryggeri, Martin Schade.








