32 kommuner ønsker at kradse 1,2 milliard flere kroner ind fra deres borgere til næste år. Det oplyser Indenrigsministeriet.

Det er fire gange så meget, som kommunerne ifølge aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har mulighed for. Ifølge aftalen må kommunerne samlet set hæve skatterne til næste år med 300 millioner kroner.

For et par uger siden mødtes landets kommuner, fordi 26 kommuner havde meldt ud, at de samlet ønskede at sætte skatterne op med 875 millioner kroner. Formanden for KL, Jan Trøjborg, skulle forsøge at få kommunerne til at besinde sig og holde sig inden for den aftalte ramme på 300 millioner. Men overtalelsesevnerne slog ikke til.

- Jeg har en klar forventning om, at kommunerne kan holde sig inden for den aftalte ramme til skattestigninger. Man skal huske på, at med økonomiaftalen for næste år kan kommunerne samlet budgettere med de samme udgifter og det samme antal ansatte som i år, siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V).

For at forhindre, at kommunernes budgetter løber løbsk, har regeringen indført en historisk hård straf, hvis kommunerne overskrider aftalen. Første år, kommunen sætter skatten op, skal den aflevere 75 kroner i statskassen for hver 100 kroner ekstra, den får ind i skat. Næste år skal kommunen aflevere 50 procent.

Ringkøbing-Skjern var den første kommune, som meldte ud, at den havde budgetteret med at sætte skatten op til næste år.

Byrådet har præsenteret et budgetforlig for de kommende fire år, der blandt andet omfattede en skattestigning fra 24,3 til 25,3 procent.

I skattestigningen havde kommunen allerede taget højde for, at kommunen skal betale en bod til Indenrigsministeriet for at sætte skatten op.

Sidste år søgte 42 kommuner om at sætte skatten op. Kun 17 fik lov. Ifølge Indenrigsministeriet vil der også i år være en begrænset andel af de 32 kommuner, som vil blive vurderet til at have et reelt behov for at hæve skatten.